Kardiovaskulær billeddiagnostik: Guide til echo, MRI, CT og nukleære scanninger

Kardiovaskulære billeddiagnostiske modaliteter

"Kardiovaskulær scanning" omfatter flere ikke-invasive teknikker til at visualisere hjertets struktur og funktion.

1. Ekokardiografi (Ultralyd)

• Transthorakal (TTE): Første-valg. 2D, Doppler, strain. Ingen stråling.
• Transoesofageal (TEE): Højere opløsning (posteriore strukturer, klaffer, LA-appendiks). Sedation krævet.
• Stress-echo: Motion/dobutamin + echo → ischæmi-detektion.

2. Hjerte-MRI (CMR)

• Guldet standard for volumener, ejektionsfraktion, masse.
• Væv-karakterisering: LGE (fibrose/narbe), T1/T2-mapping (ødem, infiltration), ECV.
• Ingen stråling; kontraindiceret ved visse implants.

3. Hjerte-CT (CCTA)

• Koronar-anatomi: stenose, plak-karakterisering (kalket/ikke-kalket).
• Kalk-scoring (Agatston).
• Hurtig, høj rumlig opløsning; stråling + kontrast.

4. Nukleær billeddiagnostik

• SPECT/PET MPI: Perfusions-defekter (ischæmi/infarkt).
• PET: Absolut flow-kvantificering, sarkoidose, infektion.

5. Invasiv (Reference)

• Koronar-angiografi: Lumenografi + FFR/iFR.
• IVUS/OCT: Intravaskulær plak/kar-detaljer.

Udvælgelse

Styret af klinisk spørgsmål: funktion (echo/CMR), koronarer (CTA/invasiv), væv (CMR), perfusion (nukleær). Multimodalitet ofte komplementær.