IBS-håndtering: En praktisk guide til symptomlindring

Irritabel Tarm Syndrom (IBS) er en forstyrrelse af tarm-hjerne-interaktion (DGBI) med gentagne mavesmerter knyttet til afføring eller ændret tarmvaner (Rome IV-kriterier). Ingen strukturel patologi eksisterer.

Subtyper

  • IBS-C (forstoppelse-prædominerende)
  • IBS-D (diarré-prædominerende)
  • IBS-M (blandet)
  • IBS-U (uklassificeret)

Første-linje håndtering

  • Kost: Lav FODMAP-diæt (fermenterbare oligo-, di-, monosakkarider, polyoler) — 70% responderer. Genindførelse-fase essentiel. Opløseligt fiber (psyllium) til IBS-C.
  • Livsstil: Regelmæssige måltider, væske, motion, søvnhygiejne.
  • Stresshåndtering: KVT, tarm-retteret hypnose, mindfulness — stærk evidens.

Farmakologiske valg (symptom-målrettede)

  • IBS-C: Linaclotid, plecanatid, lubiproston, tenapanor.
  • IBS-D: Rifaximin (ikke-absorberet antibiotikum), eluxadolin, alosetron (begrænset), loperamid (PRN).
  • Smerter: Lav-dosis TCA (amitriptylin), SSRI, antispastika (pebermynte-olie, dicyclomin).
  • Globalt: Probiotika (stamme-specifik evidens).

Røde flag (kræver undersøgelse)

  • Debut >50, vægttab, rektal blødning, anæmi, familiehistorie CRC/IBD, nattetidssymptomer.

Nøgle-princip

Individualiseret, multimodal tilgang. Patient-uddannelse og validering er terapeutiske. Ingen "kur" men effektiv kontrol opnåelig.

Irritabel tyktarm (IBS)