Forståelse af depressionsmedicin: En omfattende guide

Ca. 15% af amerikanere oplever depression et eller andet tidspunkt i livet. Den antages at skyldes lav aktivitet af neurotransmittere som serotonin, noradrenalin og dopamin i hjernens humørcentre og behandles ofte effektivt med en eller flere medicintyper.

SSRI'er (Selektive serotonin-genoptagelses-hæmmere)

SSRI'er som Prozac, Zoloft, Lexapro og Celexa er de mest almindelige antidepressiva. De virker ved at øge serotoninmængden mellem hjernens nerveceller ved at forhindre "genoptagelse" af serotonin, så neurotransmitteren kan stimulere humøret.

SNRI'er (Serotonin- og noradrenalin-genoptagelses-hæmmere)

SNRI'er som Effexor, Remeron og Cymbalta virker ligesom SSRI'er, men blokerer genoptagelsen af både serotonin og noradrenalin for at hæve humøret.

Tricyklika og tetracyklika

Tricyklika (Elavil, Tofranil) og tetracyklika (Desyrel, Wellbutrin) øger også neurotransmittere, men er mindre specifikke – de påvirker flere kemikalier og hjerneregioner. De er ældre midler med flere bivirkninger og bruges mindre end nyere behandlinger.

MAO-hæmmere (Monoaminoxidase-hæmmere)

MAO-hæmmere (Parnate, Nardil, Marplan) bruges sjældent længere, da de har mange bivirkninger og kræver strenge diætrestriktioner (ingen behandlet kød, fermenterede fødevarer). De reserveres til patienter, der ikke har respons på andre mediciner.

Advarsler

Selvom de fleste til sidst oplever lindring, kan antidepressiva tage flere uger at virke. Hos alvorligt depressive kan selvmordsrisikoen faktisk stige i den indledende behandlingsperiode. Det er vigtigt at være opmærksom på advarsler og potentielle bivirkninger ved behandlingsstart.