Salivær amylase: Mundens mester-karbohydrat-fordøjelses-enzym

Funktion og mekanisme

Salivær amylase (ptyalin) sekreteres af spytkirtlerne (primært parotis) og initierer stivelse-fordøjelse i mundhulen. Den hydrolysere α-1,4-glycosidiske bindinger i amylose og amylopektin, producerer maltose, maltotriose og α-limit-dextriner.

Optimale betingelser

• pH 6,7–7,0 (spyt giver buffer).
• Kræver chlorid-ion som kofaktor.
• Inaktiveret af mavesyre (pH <4) inden for minutter efter slukning.

Fysiologisk betydning

• Præ-fordøjer stivelse før mave-amylase-inaktivering.
• Genererer maltose/glukose → sød smagsanselse (smagsforbedring).
• Reducerer pankreas-amylase-belastning.
• Kan modulere postprandial glykæmi via tidlig glukose-absorption i munden.

Genetisk variation

AMY1 gen-kopital varierer (2–15+ kopier). Flere kopier → mere salivær amylase → bedre stivelse-tolerance, lavere fedme-risiko ved høj-stivelse-kost (evolutionær tilpasning).

Klinisk relevans

• Tør mund (xerostomi) → reduceret amylase → hærmet stivelse-fordøjelse.
• Akut pankreatitis: Serum-amylase stiger (salivær + pankreatiske isoenzymer).
• Diagnostisk: Amylase-isoenzym-elektroforese skelner salivær vs. pankreatisk oprindelse.