Hyperglykæmi: Den Centrale Rolle af Insulinmangl og Insulinmodstand

Hyperglykæmi: Patofysiologi bag Forhøjet Blodsukker

Hyperglykæmi (nysteglukose ≥7,0 mmol/L, tilfældig ≥11,1 mmol/L) opstår ved ubalance mellem glukose-fremstilling (leverproduktion, kostoptagelse) og glukose-fjernelse (insulin-afhængig og -uafhængig optagelse). Insulin er den centrale regulator.

Insulins Virkningsmåder

• Fremmer glukoseoptagelse: Translocerer GLUT4 til membran i muskel, fedt, hjerte.
• Hæmmer leverglukoseproduktion: Hæmmer glykogenolyse og glykoneogenese.
• Fremmer lagring: Glykogensyntese (lever, muskel), lipogenese (fedt), proteinsyntese.
• Hæmmer katabolisme: Lipolyse, proteolyse, ketogenese.

Mekanismer Bag Hyperglykæmi

Type	Primær Defekt	Insulinniveau	Nøgletræk
Type 1 Diabetes	Autoimmun β-celle-destruktion → absolut insulinmangel	Lav/fraværende	Ketose-risiko, smal, ung debut (men enhver alder)
Type 2 Diabetes	Insulinmodstand + progressiv β-celle-svigt → relativt mangel	Høj → normal → lav	Overvægt, alder, hereditet; hyperinsulinæmi tidligt
Graviditetsdiabetes	Placenta-hormoner (hPL, cortisol, progesteron) → insulinmodstand	Kompenseret eller ej	Graviditet; forsvinder postpartum men ↑ fremtidig T2D-risiko
Andre	Pankreatitis, pankreatektomi, Cushings, acromegali, glukokortikoider, antipsykotika, genetisk (MODY)	Variabel	Sekundære årsager

Konsekvenser af Kronisk Hyperglykæmi

• Mikrovaskulære: Retinopati, nefropati, neuropati (via AGEs, PKC, polyol, hexosamin-veje).
• Makrovaskulære: Accelereret atherosklerose → KHK, apoplexi, PAVK.
• Akte: DKA (T1D), HHS (T2D) — medicinske akuttilstande.
• Infektionsrisiko: Påvirket neutrophilst-funktion.
• Dårlig sårheling.

Behandlingsprincipper

• Livsstil: Ernæringsterapi, fysisk aktivitet, vægtstyring.
• Farmakologisk: Metformin (insulinsensitiserer), GLP-1 RA, SGLT2-hæmmere (kardio/renal fordel), insulin (basal, bolus, pumpe).
• Overvågning: SMBG, CGM, HbA1c (mål <53 mmol/mol individualiseret).
• Komplikationsscreening: Årligt øje, fod, nyre, lipider, blodtryk.

Gendannelse af insulinvirkning – enten ved at erstatte det, sensitivere væv eller reducere behov – er terapeutisk hjørnesten.