Kalium i kroppen: Funktioner, dagligt behov og mangelrisici

Kalium er det 7. mest forekommende metal og et essentielt næringstof. Kroppen bruger 20–40 % af sin hvileenergi på at transportere kalium over cellemembraner – en udgift, der kun giver mening, fordi stoffet er livsnødvendigt.

Opptagelse og fordeling

Kalium optages i tyktarmen (colon) og føres til blodbanen. Nyrerne regulerer balancen. Inde i celler: højt kalium, lavt natrium. Ude: omvendt. Denne gradient skaber membranpotentialet – fundamentet for elektrisk signalering.

Kernfunktioner

• Nerveimpulser: Membranpotentialet muligger overførsel af signaler (tryk, kulde, smerte).
• Muskelkontraktion: Inkl. hjerte og peristaltik (tarminbevægelse).
• Enzymaktivering: F.eks. pyruvatkinase kræver kalium.
• Osmoregulation: Bevarer blodtryk.

Anbefalet indtag (AI) og realitet

AI = 4.700 mg/dag (dækker 90–95 % af befolkningen). Ifølge "What We Eat in America" (2007–08) indtager voksne kun 2.189–3.026 mg/dag – altså markant for lidt.

Gode kilder: Kød, grøntsager, frugt, nødder, mejeri.

Følger af lavt indtag

• Natriumfølsomhed → forhøjet blodtryk
• Reduceret insulinsekretion
• Hypokalæmi: Forstoppelse, uregelmæssig hjerterytme, muskelsvaghed/træthed, kramper, paralyse – kan være livstruende.

Risikofaktorer for hypokalæmi: Diuretika, langvarig diarré/opkastning, visse antibiotika, nyresygdomme (hyperaldosteronisme, Cushing).