Hjertesyklus i hvilefasen: Depolarisering, refraktær periode og repolarisering

Hjertesyklussen består af tre hovedfaser: depolarisering, refraktær periode og repolarisering. Hvilefasen (den refraktære periode) centrerer sig om cellulær elektrolytaktivitet i myocytter (hjerteceller).

Polariseret myocyt: Klar til at slå

I hvilefasen er cellen polariseret: natrium (Na⁺) ude, kalium (K⁺) og calcium (Ca²⁺) inde. Denne fordeling skaber et membranpotentiale, der giver cellen kapacitet til et handlingspotentiale – altså evnen til at kontrahere. Specielle ionkanaler styrer strømmen.

Depolarisering: Slaget

Når et signal modtages, krydser Na⁺, K⁺ og Ca²⁺ cellemembranen. På EKG ses dette som QRS-komplekset (stor spids), efterfulgt af T-bølgen (repolariseringens begyndelse).

Refraktær periode: Hvilefasen i to dele

• Absolut refraktær periode: Fra QRS til midten af T-bølgen. Cellen kan ikke reagere på nye signaler – uanset styrke.
• Relativ refraktær periode: Sidste del af T-bølgen. Na⁺/K⁺-kanaler åbnes igen, elektrolytter bevæger sig. Et stærkt signal kan udløse en svag, anormal kontraktion, da cellen ikke er fuldt genopladt.

Repolarisering: Genopladning

Elektrolytter vender retur: Na⁺ ud, K⁺ og Ca²⁺ ind. Kanaler lukker, cellen er igen polariseret og klar til næste cyklus.