Vitamin D-mangels indflydelse på tænder: Fra barn til voksen

Vitamin D er afgørende for calcium- og fosforhusholdning – og dermed for udvikling og vedligeholdelse af sunde tænder. Mangel, især tidligt i livet, kan give varige tandskader.

1. Tandemaljehypoplasi (emaljeundudvikling)

Børn født af mødre med lav vitamin D-status har øget risiko for emaljehypoplasi: hvide pletter, sprækker, riller i emaljen. Det gør tænder sårbare for karies og overfølsomhed. Behandling: tandfarvet fyldning, kroner eller sealing.

2. Knogletab i kæber → tandtab

Vitamin D-mangel medfører sekundær hyperparatyreoidisme → knogleresorption i kæber → tab af tandstøtte → mobilitet og fald af tænder. Voksne med osteoporose har ofte færre tænder.

3. Svage, misdannede tænder fra fetal liv

I fosterlivet er calcium, fosfor og vitamin D fra moderen nødvendige for tanddannelse. Mødremangel giver hypomineraliseret dentin/emalje, som i voksenalderen fremstår som sprøde, kariesanfældige tænder – ofte med arvelig prædisposition.

Forebyggelse

• Gravide: 600–800 IE D3/dag (justér efter blodprøve).
• Spædbørn: 400 IE/dag fra fødslen (anbefales af Sundhedsstyrelsen).
• Børn/voksne: Sol, fed fisk, beriget mælk/korn, evt. tilskud.
• Tandlægekontrol tidligt for at opdage hypoplasi.

Kernemessage

Vitamin D er ikke kun "knoglevitamin" – det er "tandvitamin". Tilstrækkelig status fra fosterliv og gennem livet beskytter mod emaljefejl, karies og tandtab.