Ikke-genåndingsmaske: Iltbehandling ved hypoksi, fordele, ulemper og alternativer

En ikke-genåndingsmaske (non-rebreather) anvendes primært til iltbehandling ved hypoksi (blodilt <90%). Desuden lindrer den symptomer ved brystsmerter, sepsis, åndedrætsbesvær, feber.

Beskrivelse

Flere modeller med lignende design. Maske dækker mund/næse, elastikbånd om ører/hoved. Envejsventil forhindrer udåndet luft i at komme i slange/pose med ilt. Udånding undslipper via gummi-proper i maske. Proper forhindrer patient i at indånde rumluft. Ved indåndning åbner ventil → leverer 60–80% ilt-koncentration.

Fordele

Øget fugtighed i næsepassage (kan blive betændet/irriteret ved langvarig iltbehandling). Øget luftfugtighed → øgede åndedrætssekretioner.

Ulemper

• Kan føles begrænsende, give klaustrofobi.
• Vanskelig at holde på plads – kan gli af, elastikbånd kan give hudafskrabning bag ører.
• Maske skal fjernes til mange opgaver: medicin, spise, ekskpektoration → upraktisk til langvarig brug.

Kontraindikationer

Iltbehandling = medicinsk indgreb, ikke unødigt. Ikke-genåndingsmaske IKKE anbefalet til KOL-patienter. Årsag: træthed/åndedrætsbesvær ved KOL er sekundært til høje CO₂-niveauer, IKKE lavt ilt. Ilt via maske → hyperoksi (øget ilt) → øget svimmelhed, IKKE lindring af KOL-symptomer. Nasalkanyler ofte bedre til KOL.

Alternativer

Nasalkanyler = almindeligt anvendt til hypoksi. Mindre påtrængende (dækker ikke mund/næse). Vrapper om ører, leverer ilt via korte rør i nasalgang. Ikke-genåndingsmaske leverer 2–3 gange ilt-koncentration af nasalkanyl.