Probiotika og præbiotika – hvordan de hjælper bestemte tilstande

Vores tarm indeholder 100 billioner mikroorganismer. Gode bakterier hjælper fordøjelse, syntetiserer vitaminer/fedtsyrer. Ubalance (sygdom, kost, antibiotika) giver symptomer/kroniske tilstande. Probiotika (levende bakterier) genopretter balance. Findes i tilskud, yoghurt, kefir, surkål, kimchi.

Forskningsfokus

Fordøjelsessygdomme (diarré, Crohns, IBS), men også immunforsvar, autoimmun, inflammation, fedme. Probiotika syntetiserer B-vitaminer, reducerer allergi/tandkaries/laktoseintolerance.

Vigtigt: Effekt er stammespecifik – en stammes virkning gælder ikke for andre.

Anbefalede stammer til valgte tilstande

• Diarré: L. rhamnosus GG, S. boulardii, E. faecium, S. thermophilus, L. casei, L. acidophilus
• IBS: L. plantarum, B. infantis, L. rhamnosus GG
• Vaginal gærinfektion: L. acidophilus, L. rhamnosus GR-1, L. reuteri RC-14
• Immunstøtte: L. rhamnosus, L. plantarum, L. salivarius, B. bifidum, B. lactis, L. casei Shirota, L. casei, L. reuteri
• Laktoseintolerans: L. bulgaricus, S. thermophilus
• Forstoppelse: Præbiotika: laktulose, oligofructose, inulin. Probiotika: B. animalis, L. casei Shirota

Hvad er præbiotika?

Ufordøjelige kulhydrater, der føder probiotika. Findes i Jerusalem-artiskok, asparges, bananer, havregryn, cikorierod. Fordele: lavere kolesterol/triglycerider, reduceret tyktarmskræft-risiko, lette forstoppelse, lavere colon-pH (bedre mineralabsorption, færre skadelige bakterier).

Bedste strategi: varieret kost med frugt/grønt/fermenterede produkter + evt. tilskud til specifikke behov – rådgiv dig med sundhedspersonale.