Miljøproblemer med plastposer: En oversigt

Deponeringsproblemer

Plastposer er bekvemme, men tynde poser ender ofte på lossepladser eller forbrændes. Kun en brøkdel genbruges (Californians Against Waste). Poser findes på motorveje, i marker, hænger i træer. Genbrug kræver *tørre, rene, tomme* poser – madforurenede kan ikke genbruges. Dette begrænser levedygtigheden og skaber store deponeringsmængder. Poser forstyrrer "fugtfordeling og perkolatstrømning" på lossepladser (Wisconsin DNR).

Vandforurening

Plastposer tager 450-1000 år at nedbryde (UK Marine Conservation Society). I vand brydes de *aldrig* helt ned (Sierra Club). De omdannes til plaststøv bestående af PCB'er (polychlorerede biphenyler) – et kendt biotoksin, der indgår i fødekæden til mennesker.

Genbrugsudfordringer

Selv teoretisk genanvendelig plast (type 2 og 4 polyethylen) genbruges sjældent. Økonomisk gennemførlighed kræver ~40.000 lbs (Virginia DEQ). Enkelstrøm-anlæg nægter at sortere poser pga. marmelade-problemer og sorteringsvanskeligheder.

Dyredødelighed

Flydende poser ender i hav, floder, bifloder. Dyr indtager plastpellets som mad. Havskildpadder forveksler poser med kvaller (NOAA). Poser vikler sig om fugle/skildpadder. Havfugle giver pellets til unger – plasten dræber dem.

Oversvømmelser og havaffald

Poser forstopper rør og kloakker → oversvømmelser (Wisconsin DNR). Poser gennem kloakker til havet bidrager til Great Pacific Garbage Patch (NOAA) – et skraldeø primært af plast. Havdyr absorberer toksiner og indtager pellets.