Langsigtede bivirkninger af Benadryl (diphenhydramin)

Om Benadryl

Benadryl (diphenhydraminhydrochlorid) er et antihistamin med anticholinerge (tørrende) og sedative egenskaber. Det bruges mod allergi (udslag, næseblødning, kløe), forkølelse, søvnløshed, kinetose og milde Parkinsons-symptomer. Opdaget i 1943 af Dr. George Rieveschl, godkendt af FDA i 1946.

Almindelige bivirkninger

Sedation, døsighed, svimmelhed, forstyrret koordination, tør mund/næse/hals, hovedpine, muskelsvaghed, nervøsitet, appetitløshed, forstoppelse, kvalme. Tørhed kan øge risiko for tandforrådnelse og svampeinfektioner – sukkerfri tyggegummi eller ischips kan hjælpe.

Alvorlige bivirkninger (kræver lægekontakt)

Lavt blodtryk, hjertebanken, forvirring, irritabilitet, sløret/dobbelt syn, smertefuld urinering, tremor.

Langsigtede risici

Kognitiv påvirkning hos ældre

Dr. Malaz Boustani (2009) viste, at diphenhydramin blokerer acetylcholin, forstyrrer centralt/perifer nervesystem. Effekten er kumulativ: længere brug = større risiko for kognitiv nedgang, delirium, Alzheimer.

Afhængighed og tolerance

Kemisk afhængighed opstår nemt; anbefales ikke længere end få uger uden lægeovervågning. Tolerance opbygges hurtigt – sedativ effekt svinder efter ~3 dage (placebo-niveau).

Andre risici

• Maske symptomer på alvorlige tilstande (appendicitis, gastrointestinale problemer, overdoser)
• Behandler symptomer, ikke årsag
• Maks 10 dage eller 2-3 gange/år uden lægeråd
• Forstærket døsighed ved kombination med sedativa/alkohol
• Overdosis kan give leverskade