Karpaltunnelsyndrom efter fødsel: Årsager, symptomer, skiver, fysioterapi og kirurgi

Hvorfor opstår det ved fødsel?

Væskeretention, vægtøgning, ligamentløshed i graviditet → tryk på mediannerven i karpaltunnelen. Forekommer hos op til 45% af gravide (Punjab J. Orthopaedics 2009), typisk 3. trimester. Løser ofte efter fødsel – men 49% stadig symptomer 3 år efter (Wisconsin Med. J. 2009).

Symptomer

• Smerte, prikken, nummenhed i tommelfinger, pege-, lang-, ringefinger
• Forværres ved: fremad/bagudbøjet håndled (amming, bære babylift), gentagne bevægelser
• Værst om natten (håndledsbøjning i søvn)

Aktivitetsmodificering – nøglen til dagligdagen

• Hold håndled lodret/neutralt** så meget som muligt
• Ved amning: lille pude/rullet håndklæde under barnets hoved ELLER under din arm
• Amning i side-liggende stilling
• Pude bag ryggen for støtte
• Bær babylift på underarm (tæt på albue) – ikke i håndtag
• Brug store muskelgrupper til tunge løft

Skiver (orthoser)

• Lodret håndledsposition – reducerer tryk på mediannerven
• Bæres om natten + dagtid så meget som muligt
• OTC-skiver: justér indbygget alustang til 0° (fabrikken leverer ofte 20-30° extension)
• Tilpassede termoplast-skiver fra håndterapeut/ergoterapeut = bedst

Fysioterapi og medicin

• Ultralyd, massage, el-stik, varme → smerte, blodgennemstrømning
• Tendon/nerv-glide-øvelser
• Steroid-injektion (læge) → reducerer inflammation i tunnel

Kirurgi

Hvis konservativt mislykkes: frigivelse af transversalt karpalligament (åben/endoskopisk). God effekt, men postoperativt genoptræning nødvendig.

Vigtigt for nye mødre

Du kan amme og pleje dit barn *med* CTS – men det kræver tilpasning. Søg hjælp tidligt (håndterapeut/ortopædkirurg) for at undgå kronisk nerveskade.