Latters virkning på hjernen: Stress, dopamin, endorfiner, immunsystem – og patologisk latter

"Så mange ting i livet er håbløse, at vi ikke har andet sværd end latter" (Gordon Allport). Forskning i gelotologi (videnskab om latters psykologiske, fysiologiske, neurologiske effekter) starter med Norman Cousins (1970'erne).

Norman Cousins – pioneren

Lægmand med ankyloserende spondylitis (krybende rygsøjle). Udviklede egen kur: massive vitamin C-doser + humor (film, bøger). Genoprettedes fra næsten lammelse og hjerteanfald. Skrev Anatomy of an Illness. Arbejdet citeret i New England Journal of Medicine.

Stresshormoner og immunsystem (Dr. Lee Berk, Loma Linda Univ.)

• Latter regulerer cortisol og epinefrin (adrenalin) nedad.
• Øger antistoffer og endorfiner (kroppens egne smertestillende).
• Selv forventning om latter giver positiv effekt.

Hjernens belønningssystem – dopamin (Stanford, 2003, Neuron)

Sjove tegnefilm aktiverede limbiske områder, der regulerer dopamin ("belønningshormonet": humør, motivation, opmærksomhed, læring). Humor kan således forbedre ikke kun humør, men også motivation og læring.

Serotonin og latter

Ingen hårde data for direkte effekt på serotonin. Men latter øger dopamin/endorfiner og sænker cortisol → indirekte positiv humøreffekt.

Patologisk latter – ingen gavn

Upassende, ukontrolleret latter "uden stimulus". Ingen positive effekter. Skyldes ifølge forskere (Antonia Damasio, Univ. of Iowa) defekt i dopamin-/serotoninsystemet. SSRI (antidepressiva) kan behandle det. Det er glæden ved latter – ikke latteren selv – der giver helbredseffekt.