Kronisk stress-patofysiologi: Systemiske helhedskonsekvenser af forlænget HPA-aktivering

Kronisk psykologisk stress driver vedvarende hypothalamisk-hypofysær-nedrenebark (HPA) akse-aktivering og sympatisk overdrevet aktivitet, forhøjer cortisol, katekolaminer og inflammatoriske cytokiner. Dette neuroendokrine miljø udøver multisystem-patofysiologi:

• Kardiovaskulært: Endothel-dysfunktion, accelereret aterosklerose, hypertension, venstre ventrikulær hypertrofi, plak-ruptur-risiko → hjerteinfarkt, apopleksi.
• Metabolsk/Adipositas: Cortisol-induceret visceral adipogenese, insulinresistens, hyperfagi (præference for højt-fedt/sukker), reduceret energiforbrug → fedme, type 2 diabetes.
• Immunologisk: Glukokortikoid-mediere lymphopeni (CD4+, CD8+), forringet vaccin-respons, Th1→Th2-skift, reaktivering af latente virusser (HSV, VZV, EBV).
• Neuropsykiatrisk: Hippocampal atrofi, præfrontal cortex-dysregulation, monoamin-udtømning → alvorlig depression, generaliseret angst, PTSD, kognitiv forringelse.
• Gastrointestinalt: Forandret motilitet, visceral overfølsomhed, mikrobiom-dysbiose → IBS, funktionel dyspepsi, IBD-exacerbation.
• Reproduktivt: GnRH-undertrykkelse → hypothalamisk amenoré, anovulation, reduceret testosteron, seksuel dysfunktion.

Multimodal stress-håndtering – kognitiv adfærdsterapi, mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), regelmæssig motion, søvn-optimering, social forbindelse, og farmakoterapi når indikeret – er essentiel for at mildre langsigtet morbiditet og dødelighed.