Forståelse og vurdering af dobbeltdiagnose: En omfattende guide

Hvad er dobbeltdiagnose?

Begrebet dobbeltdiagnose refererer til en person, der har både stoftmisbrugs- og psykisk sundhedsdiagnoser. Det kaldes nogle gange samtidige eller co-existerende forstyrrelser. Klinikere, der vurderer mennesker med dobbeltdiagnose, står ofte overfor en væsentlig udfordring, givet kompleksiteten i interaktionen af disse problemer. Klinikere kan dog uddanne sig selv om dobbeltdiagnose-problemer og bygge deres vurderingsfærdigheder.

Instruktioner

1. 1. Få klientens historie

   Det er vigtigt at forstå klienten i forhold til både stofbrug/misbrug og psykiatrisk sygdom. En historie af stofbrug bør indeholde detaljer om alle de stoffer, klienten har brugt i sit liv, ikke bare det nuværende stof af valg, og bør starte med alderen ved første brug. Denne historie bør også omfatte tidligere behandling samt familiehistorie af afhængighed. På samme måde bør en historie af psykisk sygdom inkludere, hvornår symptomerne først began, varighed, hvordan de har påvirket klientens liv, samt familiehistorie. En detaljeret historie af disse problemer kan være nøglen til at afsløre interaktionerne mellem stofbrug og psykisk sygdom.

2. 2. Diagnosticér klienten ved hjælp af DSM-IV

   DSM-IV giver diagnostiske kriterier for psykiske lidelser såvel som stofbrugslidelser, men det kan også hjælpe en kliniker med at skelne mellem årsagssammenhænge. For eksempel tilbyder DSM-IV specifikke kriterier for psykiske lidelser, der er stofinducerede, og kan indikere, at en patient ikke har en dobbeltdiagnose. For eksempel har en person med en stofinduceret psykoisk lidelse kun psykiatriske symptomer, når hun er under indflydelse. Derfor ville hun sandsynligvis ikke have en diagnose af en separat psykiatrisk lidelse.

3. 3. Observér klienten over tid

   I at afvikle forskellen mellem stof- og mental sundhedssymptomer, har en kliniker brug for at observere klienten over tid. Det er usandsynligt, at klinikeren kan stille en korrekt diagnose i et enkelt interview. En klient bør starte behandling for stofmisbrug først, snarere end for psykisk sygdom. Når klienten har haft noget tid uden brug, bør det blive mere tydeligt, om symptomerne skyldtes stofbrug eller psykisk sygdom, og klinikeren kan foretage en mere præcis vurdering og diagnose.