Dissociativ identitetsforstyrrelse (DID): Kritik og klinisk virkelighed

DID er en anerkendt diagnose i DSM-5 og ICD-11, karakteriseret af identitetsforstyrrelse med to eller flere distinkte personlighedstilstande. Dog står den i løbende debat:

• Gyldigheds-bekymringer: Nogle kritikere argumenterer for, at DID kan være iatrogen (terapeut-induceret) eller påvirket af suggestion, medier eller kulturelle faktorer. Forskere henviser til neurobiologiske beviser (f.eks. hippocampus/amygdala volumen-forskelle) og konsistent tværkulturel præsentation.
• Overdiagnostik-påstande: Kritikere foreslår, at DID diagnosticeres for let, potentielt fejl-mærkning andre tilstande (BPD, PTSD, OSDD). Rigorøse strukturerede interviews (SCID-D) forbedrer diagnostisk nøjagtighed.
• Skade-argumenter: Kritikere noter, at DID er forbundet med høj komorbiditet (selvskade, selvmordstanker, indlæggelse). Dog spejler dette traume-sværhedsgrad, ikke diagnosen selv. Evidensbaserede behandlinger (fase-orienteret traumeterapi) reducerer symptomer og forbedrer funktion.

Klinikere bør bruge validerede vurderinger, overveje differentialdiagnostik, og give traume-informeret pleje. DID er behandelbar med specialiseret psykiatri.