Forstå Kierkegaards angstfilosofi | Eksistentialisme

Søren Kierkegaard – "eksistentialismens far"

Betydelig indflydelse på filosofi og psykologi. Melankoli og tanker om synd (arvet fra faren) formede hans syn. Kierkegaard påstår: de fleste lever i fortvivlelse. Han analyserer og forsøger at forny kristendommen, spekulerer i, at Adams frihed førte til angst og så synd – og at dette er menneskehedens skæbne.

Historisk kontekst

Søren Aabye Kierkegaard (1813–1855), dansk filosof. Prolifik, dyb skribent. Levde i "guldalderen" for intellektuelle/kunstnere. Værker dækker: "filosofi, teologi, psykologi, litterærk kritik, aandelig litteratur, fiktion" (Stanford Encyclopedia of Philosophy).

Identifikation af hans tankegang

• Inspireret af Socrates – fokuserer på *hvordan* man eksisterer.
• Sandhed findes i *subjektivitet* snarere end objektivitet – i *hvordan* man forholder sig til fakta, ikke i faktaene selv.
• Faren var dybt religiøs, betragtede sig som syndig. Kierkegaard arvede melankolien. Fokus på synd → grundlag for "Frygt og Bæven" og "Begrebet Angest".

Angstens oprindelse

Ifølge Philosophy Pages: Kierkegaard mente, flertallet *altid* har uret i livets vigtigste spørgsmål – især etiske/religiøse. Egentlige handlinger skal springe fra individet – uden hensyn til andres meninger eller accept. Det kræver selvstændighed og tillid til egne overbevisninger. Kierkegaard spekulerer i, at *netop* denne selvstændighed og frihed fremkaler frygt og angst.

Fortvivlelse

I "Begrebet Angest" undersøger han denne emotionelle respons på menneskelig frihed, som han anser for passende. Han påstår: angst er den naturlige reaktion, når man ved, man er *virkelig* fri og kan gøre *hvad som helst*. Han føler, at flest folks liv er i forfølgelse af lyst → ender i fortvivlelse. Synd og angst hænger sammen: Adams angst for frihed førte til synd.

Betydning

Kierkegaard mente: vejen ud af eksistentiel angst = at tro sandheder *oprigtigt og ægte*. Han satte høje krav til, hvad der tæller som oprigtigt. *Hvordan* man tror, er vigtigere end *hvad* man tror. Fx: kristendom skal *helt* troes for at være nyttig og ikke skabe angst. Herved forsøger Kierkegaard at analysere og forny kristendommen (Stanford Encyclopedia of Philosophy).