Forståelse af antisocial adfærd: Årsager og karakteristika

Hvad er antisocial adfærd?

Antisocial adfærd refererer til handlinger, der forårsager fysisk eller psykologisk skade på mennesker eller ejendom. Eksempler omfatter at lyve og være grym mod andre, at stjæle og fysisk at overgribe andre. Emotionelle forstyrrelser følger ofte denne adfærd. Den skelnes fra antisocial personlighedsforstyrrelse (også kaldet sociopati eller psykopati) ved, at den ikke nødvendigvis fortsætter i voksenalderen og bliver en del af en persons livslange adfærdsmønstre.

Teorier om årsager til antisocial adfærd

1. Tvangsteori (Coercion Theory)

Det er ukendt, hvad den underliggende årsag til antisocial adfærd er, eller om en sådan årsag overhovedet findes. Dog har psykologer nogle teorier. En teori er tvangsteori, som foreslår, at en person viser antisocial adfærd for at tvunge andre til at give efter for sine krav – f.eks. et barn, der kaster en tanterum for at få forældre til at købe slik.

2. Social udviklingsmodel

Psykologer, der tror på den sociale udviklingsmodel, mener, at når børn "belønnes" for deres antisociale adfærd, begynder de hurtigt at engagere sig i antisociale adfærdsmønstre, når de forsøger at løse problemer. Det skyldes, at tro på antisociale værdier er en stærk prædiktor for fremtidig antisocial adfærd.

3. Stofmisbrug og dårlig ernæring under graviditet

En anden teori hævder, at stoftilbrug, rygning, alkoholisme og dårlig ernæring under graviditet er forudsætninger for børnenes antisociale adfærd. Denne teori hypotetiserer, at det er dårlig helbred, der er årsag og virkning af antisocial adfærd. Forskere, der tror på dette, mener også, at opdragelsesstil, børns egenskaber og personlighedstræk samt livskvalitet hjemme og i skole alle er bidragende faktorer. Derfor tror forskere, at antisociale værdigheder og adfærd udvikler sig senere i livet.

4. Gruppepres

Psykologer og sociologer mener, at gruppepres kan spille en rolle i et barns udvikling af antisocial adfærd: hvis et barns venner sandsynligvis engagerer sig i antisocial adfærd og så roser det, er barnet langt mere benægt til at engagere sig i sådan adfærd senere i livet. Barnet og hans venner begynder gensidigt at forstærke sådan antisocial adfærd og værdier. Dette kan også gå hånd i hånd med overbevisningen om, at en dårlig eller opmærksomhedsløs opdragelsesstil ofte påvirker sådan adfærd og overbevisninger.