Obstruktiv søvnapnoe: Årsager, symptomer, risici & behandlingstrappen

Obstruktiv søvnapnoe (OSA) involverer gentagne kollapser af de øvre luftveje under søvn, fører til apnoer og hypopnoer, intermittent hypoksi, og søvn-fragmentering. Det er en hyppig men underdiagnosticeret tilstand med alvorlige systemiske konsekvenser.

Pattofysiologi

• Anatomiske faktorer: Adeno-tonsillær hypertrofi, makroglossi, retrognati, og faryngealt fedt-aflejring forsmaller luftvejen.
• Neuromuskulære faktorer: Reduceret genioglossus-tone under søvn pga. tab af vågenheds-drev.
• Ventilatorisk kontrol-instabilitet: Høj loop-gain forårsager over-skydende ventilatoriske respons, fremmer cykliske åndedræts-mønstre.

Symptomer

• Nattetid: Stort snorken, observerede apnoer, gispning/kvalme, nykturi.
• Dagtid: Udslettende dags-søvnighed (Epworth Sleepiness Scale >10), morgen-hovedpine, ikke-restaurativ søvn, kognitiv nedgang.

Store komorbiditeter

• Resistent hypertension, forhøjelse, hjerte-svigt, apopleksi, type 2 diabetes, NAFLD.
• Trafikulykke-risiko øget 2–3 gange.

Diagnostik

Hjemme-søvnapnoe-test (HSAT) eller in-lab polysomnografi (PSG). OSA diagnosticeret hvis AHI ≥5 hændelser/time plus symptomer, eller AHI ≥15 uanset symptomer.

Behandlingstrappe

1. Livsstil: Vægttab (10% kropsvægt → ~30% AHI-reduktion), side-ligging, undgå alkohol/sedativa før søvn.
2. CPAP (Guldstandard): Fast eller auto-titrering (APAP). Mål adhæsion >4 timer/nat på 70% af nætter.
3. Mundlig apparat (MAD): Til let-moderat OSA eller CPAP-mislykket. Mandibulær fremskydning titreret til effekt.
4. Kirurgi: UPPP, maxillo-mandibulær fremskydning (MMA), hypoglossus-nerv-stimulation (Inspire), eller adeno-tonsillektomi (første-valg hos børn).