Behandling af ikke-kommunikerende hydrocephalus: ETV, shunts & kirurgiske muligheder

Ikke-kommunikerende (obstruktiv) hydrocephalus opstår, når hjerne-rygmarv-væskens (CSF) strøm blokereres inden for ventrikel-systemet – almindelig på grund af akvedukt-stenose, tectal-plade-gliom eller colloid-cyster. Behandling fokuserer på at omgå obstructionen for at genoprette CSF-cirkulation.

Kirurgiske muligheder

1. Endoskopisk tredje ventrikulostomi (ETV) – Førstevalg ved akvedukt-stenose

• Procedure: Et neuroendoskop føres igennem et borehul til at fenestrere bundt af tredje ventrikel, så CSF kan strømme direkte til basale cisterner (subaraknoidalrum).
• Succes-rate: 70–90% i ideelle kandidater (alder >1 år, akvedukt-stenose, ingen tidligere shunt). ETV Success Score (ETVSS) hjælper med at forudsige resultater.
• Fordele: Ingen implanteret hardware, ingen shunt-afhængighed, lavere infektions-risiko, bevarer naturlig CSF-fysiologi.
• Risici: A. basilaris-skade, hypothalamisk skade, korttidshukommelses-forstyrrelser, og sen stoma-lukning.

2. Ventrikulo-peritonealt shunt (VPS) – Den universelle fallback

• Procedure: En ventrikulær kateter forbinder til et ventil (fast, programmerbart, eller antisifon) og en peritoneal kateter til at aflede CSF.
• Indikationer: Mislykket ETV, spedbarn <1 år, post-infektiøs/hemorragisk hydrocephalus, multiloculerede ventrikler.
• Komplikationer: Infektion (5–15%), obstruktion, over-drainage (subduralt hematom), under-drainage, abdominelle problemer.
• Livslang afhængighed: Revisioner er almindelige (≈50% ved 10 år).

3. Choroid plexus-kauterisering (CPC) – Adjunkt til ETV

• Mekanisme: Reducerer CSF-produktion ved at koagulere choroid plexus i de laterale ventrikler.
• Brugsområde: Primært spedbarn <1 år. ETV+CPC øger succes til ~70% vs. ETV alene (~50%).
• Risici: Intraventrikulær blødning, endotel-skade.

4. Andre og historiske procedurer

• Ventrikulo-atrial (VA) shunt – når peritonealhulen er uegnet.
• Lumbo-peritonealt shunt – til kommunikerende hydrocephalus.
• Ekstern ventrikulær dræn (ventrikulostomi) – midlertidig tiltag.

Beslutnings-faktorer

Alder, ætiologi, anatomi (ETVSS), kirurgens ekspertise, komorbiditeter og familie-præference guider alle valg.

Post-operativ opfølgning

• Klinisk vurdering, hovedomkreds (spedbarn), billeddiagnostik (US/MRI/CT).
• Shunt-patienter: overvåg for mislykningstegn (hovedpine, opkastning, letargi, sutur-linje-svulst).
• ETV-patienter: se efter stoma-lukning (symptom-gentagelse).

ETV er førstevalg ved egnet anatomi; VPS forbliver arbejdshesten. Individualiseret planlægning af en pediatrisk eller voksen neurokirurg er essentielt.