Forståelse af paralyse: Årsager, typer og nerveskader

Paralyse karakteriseres bredt ved tab af muskelkontrol, kraft og bevægelse i en eller flere kropsdele. Nervesyge eller -skade er den hyppigste årsag og kan skyldes mange forskellige problemer. Sygdom eller skade i de øvre motoriske nerveceller resulterer typisk i spastisk paralyse (f.eks. cerebral parese), mens problemer i de nedre motoriske nerveceller giver flaccid paralyse.

Typer af paralyse

Der findes to hovedkategorier:

• Lokaliseret paralyse: Begrænset til én region eller side af kroppen (paraplegi – paralyse af begge ben).
• Generaliseret paralyse: Påvirker store dele af kroppen eller hele kroppen (quadriplegi/tetraplegi – paralyse af alle fire ekstremiteter).

Almindelige årsager

• Apopleksi (hjerneslag) og traumer mod nervesystemet, hjernen, nakke, ryg eller rygrad er de to hyppigste årsager.
• Skade i nedre rygrad → paraplegi (begge ben).
• Skade i øvre rygrad/nække → quadriplegi (alle fire lemmer).

Sygdomme og forgiftninger

Udover apopleksi og traumer kan følgende tilstande forårsage paralyse:

• Cerebral parese og Bell's parese (lokaliseret paralyse)
• Guillain-Barré syndrom, multippel sklerose, ALS (amyotrof lateral sklerose), spina bifida, poliomyelitis (varierende grad af paralyse)
• Botulisme, forgiftning fra skaldyr og andre neurotoxin

Hemiplegi

En specifik form for lokaliseret paralyse, der påvirker én side af kroppen (en hjernehalvdel). Kan være medfødt eller opstået senere. Årsaget er afbrudt blodforsyning til hjernen (apopleksi eller trauma). Findes i flere former: facialisparese, spastisk, cerebral og spinal hemiplegi.

Midlertidig paralyse

• Todds paralyse: Opstår efter anfall, varer op til 48 timer.
• Familiær periodisk paralyse: Arvelig nervesygdom.
• Alternerende hemiplegi: Sjælden, debuterer typisk før 4 års alder, nogle gange samtidig med anfall.