Forståelse af hukommelsestab: Typer, årsager og symptomer

Kognition og hukommelse

Kognition kontrollerer en persons evne til at lære og bruge sprog, følge instruktioner og huske fakta. Når hukommelsestab opstår, påvirker det direkte en persons kognition og forringer evnen til at huske information, man tidligere har lært. Forskellige typer hukommelsestab skyldes hyppigst traumatiske begivenheder, apopleksi og aldring.

Demens

Demens-patienter har svært ved at huske at udføre rutineopgaver, de tidligere udførte uden problemer, som at betale regninger. De forvirres let. Nogle gange ses en person med demens på et sted i nærheden af sit hjem, men kan ikke huske, hvordan han kom derhen. Demens er progressivt udøvende. Alzheimers sygdom er en alvorlig form for demens.

Frontotemporal demens

Frontotemporal demens er en sjælden hukommelsesforstyrrelse. Denne tilstand påvirker de frontale og temporale områder af hjernen, som hver især krymper over tid. Vores venstre frontallob kontrollerer vore verbale evner, mens den højre lob kontrollerer ikke-verbale færdigheder, personlighed, adfærd og impulser.

Skade på temporale lober påvirker opmærksomhedsspan, langtidshukommelse, samt hørelse og synsans perception. Desuden påvirker det vores evne til at forme ord og forstå, hvad andre siger. Afhængigt af det påvirkede område hos diagnostiserede frontotemporale demens-patienter, varierer alvorligheden af hukommelsestab.

Amnesi

Mennesker med amnesi er udsatte for at glemme fakta, begivenheder og specifikke fortidserfaringer, mens opnåede og lærte færdighever forbliver intakte. En person, der lever med amnesi, vil ikke glemme, hvordan man cykler eller kører bil. Dog kan hun have svært ved at huske sit eget navn eller fødselsdag.

Anterograd og retrograd amnesi

Mennesker, der oplever anterograd amnesi, kan huske ting fra deres fjerne fortid, men kan glemme begivenheder, der skete inden for dagen eller ugen før.

Retrograd amnesi-patienter mister evnen til at huske flertallet af fakta, begivenheder og navne på folk de kender, der skete før en traumatisk oplevelse. Christina Applegates karakter i TV-serien "Samantha Who?" led af retrograd amnesi efter en bilulykke, der induserede en koma. Efter hun vågnede, kunne hun ikke huske nogen begivenheder, der skete før hendes ulykke.

Mild kognitiv nedsættelse (MCI)

Mennesker, der diagnosticeres med mild kognitiv nedsættelse, har oplevet dokumenterede tilfælde af hukommelsestab. Dog, i modsætning til demens, forringer disse hukommelseslapper ikke deres evne til at udføre rutine hverdagsopgaver.

Neurologiske sygdomme