Migræne vs. Epilepsi: Overlap, Forskelle og Komorbiditet

Vigtige Forskelle

Egenskab	Migræne	Epileptisk Anfall
Kernet fenomen	Kortikal spredende depression (CSD) + trigeminovaskulær aktivering	Anormal hypersynkron neuronær udladning
Hovedpine	Centralt træk (moderat-svær, pulsaterende)	Kan forekomme postiktalt (postiktal hovedpine)
Varighed	4–72 timer (ubehandlet)	Sekunder til minutter (status epilepticus >5 min)
Bevidsthed	Bevares (undtagen hemiplegisk migræne, konfusional migræne)	Ofte påvirket (undtagen fokale bevidste anfald)
Motoriske fænomener	Sjældne (hemiplegisk migræne)	Almindelige: tonisk-kloniske, myokloniske, toniske, atoniske
Aura	Graduel debut (5–60 min), positive visuelle/sensoriske/tale-symptomer	Øjeblikkelig; kan være oplevelsesmæssige (déjà vu, frygt, epigastrisk stigende)
EEG	Normal eller ikke-specifik forsinkelse	Iktale epileptiforme udladninger (ikke altid fanget)
Behandling	Triptaner, gepanter, CGRP mAbs, profylaktika	Antikonvulsiva (ASM'er), kirurgi, enheder

Komorbiditet & Bidirektionel Risiko

• Mennesker med epilepsi: 2–3× højere migræneprævalens (~24% vs. 12% generelt).
• Mennesker med migræne: 2× højere epilepsirisiko.
• Fælles genetisk disposition (CACNA1A, SCN1A, ATP1A2, PRRT2).
• Fælles udløsere: søvnmangel, stress, alkohol, blændende lys.

Diagnostiske Udfordringer

• Migralepsi: Anfall udløst af migræneaura (ICHD-3: "migræneaura-udløst anfall").
• Hemiplegisk migræne vs. Todds parese: Begge forårsager transient hemiparese; anamnese, EEG, genetik differentierer.
• Visuel aura vs. okkipitalt anfall: Aura = graduel, positive symptomer; anfall = øjeblikkelig, ofte negative/tvunget deviation.
• Synkope vs. anfall vs. migræne: Provokation, prodrome, post-event tilstand adskiller.

Fælles Behandlingsmuligheder

• Topiramat, valproat: FDA-godkendt til både migræneprofylakse og epilepsi.
• CGRP mAbs: Ingen signal om anfallsforværring; sikre ved komorbiditet.
• Livsstil: Søvnhygiejne, stresshåndtering, udløserundgåelse gavner begge.
• Forsigtighed: Nogle ASM'er forværrer migræne (karbamazepin, fenytoin); nogle migrænemedicin sænker anfallskvoten (bupropion, højdosis tramadol).

Klinisk Tilgang

1. Detaljeret begivenhedshistorik (vidneberetning ideelt).
2. EEG (rutine + søvn-deprivert) hvis anfall mistenkes.
3. MRI hjerne (epilepsi-protokol) for strukturelle forandringer.
4. Genetisk panel ved tidlig debut, familieanamnese, eller atypiske træk.
5. Behandl begge tilstande med kompatible mediciner; overvåg interaktioner.