IBS-kost: Håndter symptomer med mad – ekspertråd
Potentielle fødevareirritanter
Ifølge NDDIC (National Digestive Diseases Information Clearinghouse) er en præcis fødevaresdagbog god start. Spor indtag i uger for at afsløre irriterende stoffer. Almindelige problemer:
- Mejeriprodukter, koffein, chokolade, alkohol, kunstige sødemidler (sorbitol)
- Fruktose (sødemiddel, naturlig i honning/nogle frugter)
- Gasgivende: hvidkål, bønner, broccoli, blomkål, løg, rosiner, hulsenødder (jordnødder, ærter, soja)
Notér også ikke-kostmæssige faktorer: stress, medicin, søvnvanskeligheder. Rådgiv ernæringsrådgiver for komplet kostplan.
Fiber
Vigtig for IBS-forstoppelse, men kan forværre gasser/kramper. Brug løseligt fiber (frugt/grøntsager). Introducer langsomt – kroppen skal tilpasse sig. NDDIC anbefaler daglig øgning på 2-3g.
Væskeindtag
6-8 glas vand dagligt forebygger/behandler diaré. Undgå sodavand (øger gasser/ubehag).
Spisemønstre
- Regelmæssige måltider – undgå at springe over
- Lille/moderate portioner (store forværrer IBS)
- Undtagelse: mere løseligt fiber ved forstoppelse
- Lavt fedt, højt kulhydrat kan hjælpe
Probiotika
Mejeri irriterer generelt, men "probiotisk" yoghurt (aktive bakterier: lactobacilli, bifidobakterier) kan give lindring: mindsker smerte, gasser, blæst, både forstoppelse og diaré. Rådgiv læge/ernæringsrådgiver før tilføjelse.
Irritabel tyktarm (IBS)
- Langvarig antacid brug: Osteoporose og næringstofforbrugsrisici
- IBS-maddagbog: Identificér & håndter dine udløsere
- Symptomer på tarmparasitter: Årsager, tegn & behandling
- Genkendelse af opkast: Hvad læger ser efter
- Fordøjelses- & Reproduktive Symptomer: Mulige Årsager & Hvorfor du Skal se Læge
- Løsning på forstoppelse: Trinvis kost, livsstil og farmakologiske tilgange
- Diarré-håndtering: Hydrering, kost og hvornår man skal søge læge
