IBS-håndtering: Kost, livsstil og stress-reduktions-strategier

Irritabel tarm syndrom (IBS) er en forstyrrelse af tarm-hjerne-interaktion (DGBI) diagnosticeret ved Rome IV-kriterier (gentagne mavesmerter ≥1 dag/uge ×3 mdr forbundet med defækation eller stol-skift). Håndtering er multimodal.

Kost-terapi

• Lav FODMAP-kost (Monash Universitet): 3-faset (restriktion 2–6 uger → reintroduction → personalisering). 50–75% responderer. Kræver diætist-vejledning.
• Regelmæssige måltider, langsom spising, hydrering (2 L vand).
• Begræns udløsere: Alkohol, koffein, krydrede retter, højt-fedt måltider, kunstige sødestoffer (sorbitol, mannitol).
• Løseligt fiber (psyllium, havregryn): Forbedrer IBS-C; uløseligt (hvede-kli) kan forværre opblæsning.

Livsstil

• Motion: 150 min moderat/uge forbedrer transit, reducerer stress.
• Søvn: 7–9 timer; cirkadiansk justering.
• Rygstop: Nikotin ændrer motilitet, øger reflux.

Psykologiske / Tarm-hjerne-terapier

• Tarm-rettet hypnose-terapi: Ækvivalent med lav FODMAP for globale symptomer.
• KVT: Målretter katastrofering, visceral angst.
• Mindfulness/MBSR: Reducerer symptom-alvorlighed.

Farmakoterapi (Symptom-målrettet)

• IBS-D: Loperamid, eluxadolin, rifaximin, alosetron (restriktet).
• IBS-C: Linaclotid, plecanatid, lubiproston, tenapanor.
• Smerter: Lav-dos TCA (amitryptylin 10–25 mg), SSRI, antispasmodika (pebermynte-olie, hyoscyamin).

Follow-up

Symptom-dagbog (Bristol-stol-skala, smerte, opblæsning). Gen-vurder ved 4–8 uger. Alarm-tegn (vægttab, blødning, anæmi, familie-anamnese CRC) → koloskopi.