Postprandial hypotoni: Årsager, risikofaktorer og håndtering

Postprandial hypotoni (PPH) defineres som et systolisk blodtryksfald ≥20 mmHg inden for 2 timer efter en måltid. Det påvirker 30–50% af skrøbelige ældre og er en stor, ofte overset, faldrisiko.

Pattofysiologi

• Splanchnisk blodpooling (1–1,5 L) efter spise.
• Utilstrækkelig kompensatorisk vaskulær kontraktion og takykardi på grund af barorefleks-nedsættelse.
• Incretiner (GLP-1, GIP) kan bidrage til vasodilatation.

Risikofaktorer

• Alder >70 (autonom aftagelse).
• Diabetes (autonom neuropati).
• Parkinson, MSA, rent autonom svigt.
• Medicin: antihypertensiva (især diuretika, alfa-blokkere, nitrater), dopaminerge midler.
• Høj-kulhydrat måltider (større splanchnisk efterspørgsel).

Symptomer

• Svingninger, duighed, præsynkope/synkope.
• Fald, forvirring, træthed, kvalme, angina.

Håndteringsstrategier

• Kost: Små, hyppige måltider (6x/dag); lav-glykemiske kulhydrater; begræns alkohol.
• Væskebalance: 500 mL vand 30 min før måltider (presor-effekt).
• Fysisk: Sæt/rej sig langsomt efter måltid; kompressionsstrømper; undgå liggende motion efter spise.
• Medicin-gennemgang: Flyt antihypertensiva til aften; reducer diuretik-dosis; undgå kortvirkende midler.
• Farmakologisk (refraktære tilfælde): Koffein 200 mg før måltid, acarbose (forsinker glukose-absorption), midodrin (off-label).

Diagnostik

Ambulant blodtryksovervågning eller serielle kliniske blodtryk pre- og post-måltid (0, 30, 60, 90, 120 min).

PPH er en stor faldrisiko. Systematisk screening hos risikobelastede ældre er påkrævet.