Hibernerende myokardie: Patofysiologi, detektion og revaskularisering

Hibernerende myokardie er kronisk ischæmisk men viable hjerte-muskel, der har nedsat kontraktil funktionen for at matche reduceret blodgennemstrømning, bevarende cellulær integritet. Det er et kendetegn ved kronisk koroner artèresygdom (KAS) et primært mål for revaskularisering.

Patofysiologi

• Gentaget stunning → adaptiv nedsætning: Gentagne ischæmiske episoder forårsager "stunning" (post-ischæmisk dysfunktion). Ved kroniskhed reducerer myocyter energiforbrug: nedsat proteinsyntese, reducerede kontraktil-proteiner, øget glucose-optag (fætal metabolisk skift), og nedsat mitochondrial oksidation.
• Viabilitet bevares: Membran-integritet forbliver intakt; ingen nekrose opstår. Glykogen-depoter er ofte forøgede.
• Reversibilitet: Funktion genoprettes delvist eller fuldt efter genoprettelse af strømning (revaskularisering), tho genopretning kan tage uger til måneder og være ufuldstændig, hvis fibrose overtræder.

Diagnostisk billeddiagnostik

Modalitet	Princip	Hibernations-signatur
PET (FDG)	Glucose-stofskifte	Bevaret/forbedret FDG-optag + reduceret strømning (strømning-stofskifte mismatch) – gylden standard
SPECT (Thallium-201, Tc-99m sestamibi)	Perfusion + viabilitet (redistribution / nitrat-forbedret)	Perfusions-defekt med sen redistribution eller nitrat-forbedret optag
Kardial MRI	LGE (narvev) + dobutamin-stress (kontraktil reserve)	Ingen/let LGE (<50% transmuralitet) + bifasisk respons (forbedring ved lav-dosis dobutamin, forværring ved høj-dosis)
Echo (Dobutamin Stress)	Kontraktil reserve	Forbedret væg-bevægelse ved lav dosis; tilgængelig, ingen stråling

Behandling

• Revaskularisering (PCI eller CABG): Eneste terapi bevist at genoprette funktion og forbedre overlevelse hos egnede kandidater (STICH-forsøget viabilitet-delstudie: viabilitet + CABG → reduceret dødelighed).
• Medicinsk optimering: β-blokere, ACE-hæmmer/ARB, SGLT2-hæmmere, statiner, antiaggregater.
• Livsstil: Rygstop, kardiak rehabilitering, risikofaktor-kontrol.

Prognostiske faktorer for genopretning

• Varighed/sværhedsgrad af ischæmi; omfang af mikrovaskulær skade.
• Transmuralitet af narvev (LGE %); <50% favoriserer genopretning.
• Komorbiditeter (diabetes, CKD, LV-dysfunktion).
• Tid til revaskularisering.

At identificere hibernerende myokardie transformerer en "ikke-viabel" mærkat til en terapeutisk mulighed.