Essentiel (primær) hypertension: Definition, prævalens og multifaktoriel ætiologi

Essentiel hypertension (primær hypertension) er højt blodtryk (≥130/80 mmHg ifølge ACC/AHA 2017) uden identificerbar sekundær årsag. Det udgør 90–95% af alle hypertension-tilfælde.

Pattofysiologi

Et komplekst samspil af genetisk prædisposition og miljømæssige udløsere fører til dysregulering af:

• Renin-Angiotens-Aldosteron-System (RAAS)
• Sympatisk nervesystem
• Endothel-funktion (nitric-oxid-mangel)
• Nyrers natrium-håndtering (tryk-natriurese-forringelse)
• Vaskulær remodellering (øget perifer modstand)

Vigtige risikofaktorer

• Ikke-modificerbare: Alder, familie-anamnese, race (sorte voksne højere prævalens), køn (mænd <55, kvinder >65).
• Modificerbare: Overvægt, højt natrium/lavt kalium kost, fysisk inaktivitet, overmådig alkohol, kronisk stress, søvnapnø, rygning.

Diagnose

Kræver udelukkelse af sekundære årsager (renal, endokrin, vaskulær, medicin-induceret) via målrettet arbejdsgang baseret på ledtråde (debut-alder, sværhedsgrad, hypokaliæmi, abdominal-bruits, osv.).

Behandling

• Livsstil-modifikation (DASH-kost, vægttab, motion, natrium <1,5g/dag, moderation).
• Farmakoterapi: ACE-hæmmer/ARB, calcium-kanal-blokkere, thiazid-diuretika som første-valg; kombination ofte nødvendig.
• Mål: <130/80 for flest; individualiseret for svaghed/komorbiditeter.

Essentiel hypertension er en kronisk, behandelbar – men ikke kurabel – tilstand, der kræver livslang håndtering for at forhindre målorgans-skade.