Rom og gigt: Hvorfor alkohol udløser anfall og hvad man skal drikke i stedet

Rom anbefales ikke til mennesker med gigt. Som alle alkoholiske drikkevarer hæver det serumurinsyren og fremmer akutte anfald gennem flere mekanismer – uanset dets lave purinindhold.

Hvorfor alkohol forværrer gigt

• Øger urinsyreproduktion: Alkoholmetabolisme genererer lactat, som konkurrerer med urat om renal tubulær udskillelse.
• Dehydrering: Alkohol er diuretisk; hemokoncentration hæver urat-mætning.
• Påvirker renal urat-clearance: Akut indtag reducerer fraktionel udskillelse af urinsyre.
• Purinindhold: Øl er højest (guanosin); spiritus som rom indeholder minimale puriner, men alkoholeffekten dominerer.

Relativ gigt-risiko efter drikketype

Drikkevare	Gigt-risiko	Primær driver
Øl	Højst	Høje puriner + alkohol
Spiritus (rom, whisky, vodka)	Moderat-Høj	Alkoholeffekt, lave puriner
Vin	Lavere	Polyfenoler kan moderat modvirke risiko

Praktisk vejledning for gigt-patienter

• Bedst: Undgå alkohol helt under anfald og ideelt langvarigt.
• Hvis man drikker: Begræns til ≤1 drink/dag (kvinder), ≤2/dag (mænd); vælg vin frem for øl/spiritus; hydrér aggressivt (vand mellem drinks).
• Fokus på: Lav-purin-kost, vægtstyring, hydrering, foreskrevet urat-sænkende terapi (allopurinol, febuxostat).

Myte-check: "Rom er purinfrit, så det er sikkert." Falsk. Selve alkoholen driver hyperurikæmi uanset purinindhold.

Konsulter din reumatolog eller huslæge for personlig vejledning baseret på dine urinsyreniveauer og anfaldshistorie.