Allopurinol til gigt: Virkningsmåde, fordele og praktisk brug

Allopurinol er en xanthinoxidase-hæmmer og hjørnesten i langvarig uratsenkende behandling af gigt. Det reducerer serumurinsyre (SUA) for at forhindre krystaldannelse og opløse eksisterende aflejringer.

Virkningsmåde

1. Hæmmer xanthinoxidase: Blokerer omdannelse af hypoxanthin → xanthin → urinsyre, hvilket sænker uratproduktion.
2. Sænker serumurat: Mål SUA <6 mg/dL (<360 µmol/L); <5 mg/dL ved alvorlige tofer.
3. Fremmer krystalopløsning: Ved varigt lavt urat tillades gradvis resorptions af monosodiumuratkrystaller i led og tofer.
4. Forebygger anfald: Færre krystaller = færre akutte inflammatoriske angreb.
5. Reducerer tofer: Over måneder til år krymper tofer, hvilket forbedrer ledfunktion og reducerer deformiteter.

Kliniske perler

• Start lavt, gå langsomt: Start 100 mg dagligt (50 mg hvis eGFR <30 mL/min); juster hver 2–4 uge med 100 mg for at nå mål-SUA.
• Anfallsprofylaxe: Samordne colchicin 0,6 mg dagligt (eller NSAID) i de første 3–6 måneder for at forhindre mobiliseringsanfald.
• Overvågning: SUA, nyrefunktion og CBC hver 3–6 måned indledningsvis.
• Adhærence er nøglen: Effekten viser sig efter uger til måneder; ophør forårsager rebound-hyperurikæmi.
• HLA-B*58:01 screening: Anbefales i populationer med høj prævalens (han-kinesere, thailændere, koreanere) for at reducere risiko for alvorlige hudbivirkninger.

Patientvejledning

Tag med mad og masser af vand. Rapporter udslæt, feber eller usædvanlige symptomer med det samme. Allopurinol behandler ikke akutte anfald – brug NSAID, colchicin eller glucocorticoider ved gennembrudsanfald.