Marfan-syndrom: Genetik, Patofysiologi og Arv

Marfan-syndrom er en autosomal dominant bindevævs-forstyrrelse forårsaget af patogene varianter i FBN1 (fibrillin-1) på kromosom 15q21.1.

Molekylær patogenese

• Fibrillin-1 er en vigtig strukturel komponent af mikrofibriller, som skaffolder elastin og regulerer TGF-β-biotilgængelighed.
• Mutant fibrillin-1 → defekte mikrofibriller → overdrevet TGF-β-signalering → vævs-omdannelse, elastin-fragmentering, påvirket strukturel integritet.

Arv

• Autosomal Dominant: Et mutant allel er tilstrækkeligt. 50% transmissions-risiko pr. graviditet.
• De Novo Mutationer: ~25% af tilfælde; ingen forælder bærer varianten.
• Variabel ekspressivitet: Samme mutation → bredt fenotypisk spektrum (mild til alvorligt) inden for familier.

Andre gener

• TGFBR1/2 (Loeys-Dietz-syndrom) – overlappende træk (arterielle anevrismer, hypertelorisme, bifid uvula).
• SMAD3, TGFB2, FBN2 – relaterede aorta-patologier.

Diagnostiske kriterier (Ghent-nosologi)

• Ectopia lentis + aortarød-dilatation (Z≥2) + FBN1-mutation = definitiv.
• Systemisk score (skeletalt, okulært, kardiovaskulært, pulmonalt, hud, dura) guider diagnose, når genetik ikke tilgængelig.

Multidisciplinær pleje (kardiologi, oftalmologi, ortopædi, genetik) muliggør normal levetid med overvågning og profylaktisk aortarød-erstatning.