|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Genetiske sygdomme

Forhøjede mikrosomale antistoffer (MAB): Årsager og klinisk betydning

Mikrosomale antistoffer (anti-LKM1, anti-LC1) rettes mod leverens endoplasmatiske reticulum-enzym (cytochrom P450). Forhøjelse tyder på autoimmun eller medicininduceret lever-skade – og kræver systematisk udredning.

Hovedårsager

1. Autoimmun hepatit (AIH) type 2

  • Anti-LKM1 (CYP2D6) – klassisk; prædominans af børn/unge kvinder.
  • Anti-LC1 (formiminotransferase cyclodeaminase) – ofte medforekomster.
  • Højt IgG, interface hepatit på biopsi. Reagerer på steroider/azathioprin.

2. Medicininduceret lever-skade (DILI)

  • Lægemidler metaboliseret af CYP2D6/2C9/3A4 kan danne hapten-proteinkomplekser → autoantistoffer.
  • Almindelige skyldige: nitrofurantoin, minocyclin, hydralazin, isoniazid, methyldopa, statiner, antikonvulsiva (fenytoin, carbamazepin), checkpoint-hæmmere.
  • Opsving efter afsætning (måneder).

3. Kronisk hepatit C (historisk)

Anti-LKM1 ses i 10–20% af HCV (genotype 1); mindre relevant i DAA-era.

4. Andre autoimmun/overlap syndromer

  • Primær biliær cholangitis (PBC), primær skleroserende cholangitis (PSC), overlap-syndromer.

5. Genetiske/metaboliske

  • Wilsons sygdom, alfa-1-antitrypsinmangel kan have autoantistoffer.

Diagnostisk tilgang

  1. Bekræft forhøjelse (titer, specifitet).
  2. Udeluk viral hepatit (A/B/C/E), alkohol, NAFLD, medicin.
  3. Leverbiopsi hvis AIH mistankes (interface hepatit, plasmaceller).
  4. Forenklet AIH-scoring system (IAIHG).

Behandling

  • AIH: Prednison ± azathioprin → remission, derefter taper til vedligeholdelse.
  • DILI: Afsæt skyldig medicin; steroider hvis alvorlig (Hy's law-kriterier).
  • Overvåg LFTs, IgG, antistoffer kvartalvis/halvårligt.

Isoleret lavtiter mikrosomale antistoffer kan være tilfældigt. Korreler med klinisk billede.

Genetiske sygdomme