Aortadissektion: Årsager, risikofaktorer, symptomer og akut reaktion

Aortadissektion er en revne i det intemale lag af aortaen, der skaber et falskt lumen. Det er en livstruende nødsituation, der kræver øjeblikkelig diagnostik og intervention.

Pattofysiologi og klassifikation

• Stanford Type A: Inkluderer stigende aorta (proksimalt til brachiocephalicus). Kirurgisk nødsituation.
• Stanford Type B: Distalt til venstre subclavia. Ofte håndteres medicinsk medmindre kompliceret.
• DeBakey I, II, III svarer til udstrækning.

Vigtige risikofaktorer

• Hypertoni (70–80% af tilfælde) – kronisk skærsstress forsvækker media.
• Bindevævssygdomme: Marfan, Loeys-Dietz, Ehlers-Danlos (vaskulær type), Turner-syndrom.
• Bikuspid aortaklap (associeret aortopati).
• Atherosklerose (ældre, Type B).
• Traume: Decelerations-skade (bilulykke, fald).
• Kokain/amfetamin-brug (akut BT-stigning).
• Graviditet (3. trimester/efterfødsel – hormonelle media-ændringer).
• Iatrogen: Hjertekatetrisering, hjertekirurgi.

Klassisk præsentation

• Pludselig, alvorlig, revnende/rivende bryst-/rygsmerte (ofte migrerende).
• Pulsdeficitter, BT-forskel >20 mmHg mellem armene.
• Synkope, apopleksi-symptomer, mesenterial ischæmi, lem-ischæmi.
• Ny aortaregurgitations-brul (Type A).

Diagnostik og håndtering

• CT-angiografi (guldstandard); TEE, MRI alternativer.
• Type A: Akut kirurgisk reparation (komposit graft ± klap).
• Type B: Intensiv BT-kontrol (IV beta-blokker + vasodilatator mål SBP 100–120). TEVAR ved komplikationer (malperfusion, revne, refraktær smerte).

Mortalitet: Type A ~1–2%/time ubehandlet; Type B ~10% indlagt ved medicinsk håndtering. Tidlig genkendelse redder liv.