Personligt essay:Jeg begyndte at skifte i begyndelsen af pandemien. Her er, hvordan det var
Da verden gik i stå midt i COVID-19-pandemien, begav jeg mig ud på min egen livsændrende rejse - overgang fra mand til kvinde. Ikke vidste jeg, at den tumultariske baggrund af en global krise ville forme min oplevelse på dybtgående måder.
Før pandemien var min dysfori vokset støt. Jeg følte mig fanget i en krop, der ikke stemte overens med min sande identitet, og jeg længtes efter den dag, hvor jeg endelig kunne leve autentisk. Da samfundet gik i stå under lockdownen, så jeg en mulighed for endelig at tage skridt mod min overgang.
I begyndelsen følte jeg en blanding af følelser - spænding, frygt og usikkerhed. Tanken om at starte hormonbehandling (HRT) var både opmuntrende og skræmmende. Imidlertid gav de begrænsede sociale interaktioner under pandemien en uventet følelse af privatliv, hvilket gjorde det muligt for mig at navigere de indledende ændringer relativt diskret.
Da ugerne blev til måneder, bemærkede jeg subtile transformationer i min krop og følelser. Min stemme blev blødere, min hud glattere, og min krop begyndte at få mere feminine konturer. HRT ændrede ikke kun mit fysiske udseende, men også min mentale og følelsesmæssige tilstand. Jeg følte mig mere på linje med mit sande jeg og oplevede en nyfundet følelse af fred.
I denne metamorfoserejse fandt jeg trøst i online støttegrupper, hvor jeg kom i forbindelse med andre transkønnede personer, som også navigerede i deres overgange under pandemien. At dele erfaringer, tips og opmuntring blev en livline, især når man stod over for øjeblikke af tvivl og isolation.
Under pandemien havde jeg mere tid til selvrefleksion. Jeg dykkede dybere ned i min identitet, og hvad det betød at være transkønnet. Jeg udforskede krydsfeltet mellem min kønsrejse og det bredere sociale og politiske landskab, mens verden kæmpede med spørgsmål om lighed og retfærdighed. Denne periode med introspektion styrkede min beslutsomhed og gjorde mig endnu mere fast besluttet på at efterleve min sandhed.
Da restriktionerne lettede, og verden begyndte at åbne sig igen, stod jeg over for udfordringen med at navigere i den offentlige sfære med en skiftende identitet. At møde blik og lejlighedsvis miskøn var i starten foruroligende, men jeg fandt styrke i støtten fra venner og familie, som havde omfavnet mit sande jeg. Gradvist fik jeg selvtillid til at udtrykke mig autentisk i alle aspekter af mit liv.
Når jeg ser tilbage efter et år med overgang under en pandemi, er jeg fyldt med taknemmelighed for de uventede gaver, den bragte. Selvom det forstærkede nogle udfordringer, gav det også en unik mulighed for personlig vækst og selvopdagelse. Jeg kom ud af denne periode stærkere, mere modstandsdygtig og dybt forbundet med min sande identitet.
Pandemien kan have sat verden på pause, men den kunne ikke forhindre mig i at begive mig ud på en rejse, der havde brygget i mig i årevis. Det lærte mig, at selv midt i global uro er personlig transformation mulig og afgørende for at leve et tilfredsstillende liv. Mens jeg fortsætter på min vej, er jeg taknemmelig for de oplevelser, der har formet mig og begejstret for den fremtid, der ligger forude, hvor jeg endelig kan udleve min sandhed fuldt ud og autentisk.
meditation