Hvad sker der ved anaerob respiration med det meste af den energi, der er lagret i glukose?

Under anaerob respiration frigives og bruges kun en lille del af den energi, der er lagret i glukose. Størstedelen af ​​energien går tabt som varme. Dette skyldes, at anaerob respiration er en mindre effektiv proces end aerob respiration, som bruger ilt til at nedbryde glukose og frigive energi.

Her er en mere detaljeret forklaring på, hvad der sker med energien lagret i glukose under anaerob respiration:

* Glykolyse: Dette er den første fase af anaerob respiration, og den forekommer i cellens cytoplasma. Under glykolyse nedbrydes glucose til to pyruvatmolekyler. Denne proces frigiver en lille mængde energi, som lagres i form af ATP (adenosintrifosfat).

* Pyruvatgæring: Dette er den anden fase af anaerob respiration, og den forekommer i cellens mitokondrier. Under pyruvatgæring omdannes pyruvat til enten laktat eller ethanol. Denne proces frigiver en lille mængde energi, som også lagres i form af ATP.

I alt frigiver anaerob respiration kun omkring 2 ATP-molekyler pr. glukosemolekyle. Dette er i modsætning til aerob respiration, som frigiver omkring 36 ATP-molekyler pr. glukosemolekyle.

Årsagen til denne forskel i effektivitet er, at anaerob respiration ikke bruger ilt til at nedbryde glukose. Ilt er et meget reaktivt grundstof, der kan frigive en masse energi, når det reagerer med andre molekyler. Uden ilt kan anaerob respiration ikke frigive så meget energi fra glukose.

Som et resultat af dens lave effektivitet bruges anaerob respiration kun af celler, når ilt ikke er tilgængeligt. Når ilt er tilgængeligt, vil cellerne bruge aerob respiration i stedet, fordi det er en mere effektiv måde at frigive energi fra glukose.