Cerebral parese: Hvilke hjernedele påvirkes?

Cerebral parese (CP) er en ikke-progressiv neurologisk lidelse, der påvirker bevægelse og muskelkoordination. Ca. 800.000 børn/voksne i USA (2010), ~10.000 nye børn/år (NINDS). CP opstår pga. hjerneskade under fosterudvikling eller omkring fødsel.

Cerebral motorcortex (hjerneskallens motoriske område)

Som navnet antyder, rammer CP den store hjerne (cerebrum) – styrer frivillige bevægelser, tænkning, resonnering, følelser, specialiserede funktioner (syn, tale, hørelse). Skader oftest i motorbarken (bag frontalben, lige foran skellet til parietalloben – Canadian Institute of Neurosciences).

Konsekvenser af skade

Forstyrrer hjernens kontrol med bevægelse/holdning → karakteristiske symptomer: dårlig muskelkoordination, stive/stramme muskler, tågang, for stramme/flabbe muskler, tremor, vanskeligheder med præcise bevægelser. Sværhedsgrad afhænger af skadeomfang: mild CP = lidt akavede bevægelser; alvorlig = uevne til at gå.

Hvidt stof (white matter)

Hjernen indeholder hvidt stof (nervefibre med myelin/fedt isolering – ser hvidt ud) i modsætning til gråt stof (cellekroppper). Gråt stof behandler info; hvidt stof overfører signaler til kroppen. Skade på hvidt stof = periventrikulær leukomalaci (PVL) – små "huller" i hvidt stof, der afbryder nervesignaler → bevægelsesproblemer.

Risikofaktorer

Tidligere troede man, at fødselskomplikationer (iltmangel) var hovedårsag. I dag (NINDS-forskning): kun 5–10 % af CP-tilfælde. Risikofaktorer: lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, flerfødsler (ofte → for tidlig/lav vægt), Rh-inkompatibilitet (moders/barns blodtype forskel), giftstoffer, moders sygdomme (skjoldbruskkirtel, mental retardation).