|  | Sundhed og Sygdom >  | Sundhed | Ernæring

Taber du ved at skære kulhydrater helt fra?

Lav-carb diæt – hvad siger videnskaben?

En lav-carb diæt begrænser kulhydrater under nationale anbefalinger. Præmis: mennesker er ikke udviklet til at forbruge store mængder raffinerede kulhydrater fra landbrugsrevolutionen. Men videnskaben udvikler sig.

Kulhydraters rolle

Carbs giver god næring og er nødvendige til energiproduktion. Men visse carbs (især frugtsukker) metaboliseres i leveren → fedt. Nogle carbs giver hurtige blodsukker-spikes → insulin opbevarer overskud som fedt.

Insulin – nøglen til fedtopbygning?

Læge Salomon Berson og Nobelprisvinder Rosalyn Yalow kaldte insulin "den vigtigste regulator af fedtstofskifte". Der er debat: kalorier ind/ud vs. insulin som nøglefaktor for vægtforandring. Mange læger ser nu insulin som central.

Glykæmisk indeks (GI) som værktøj

GI måler carbs' effekt på blodsukker. Højt GI ≥70 (kartofler, maltose), lavt GI ≤55. Lav-GI fødevarer reducerer sult og holder mæt længere.

Leptin – sultreguleringen

En 2008-studie (Am J Physiol) viste: kronisk frugtsukkerforbrug → leptinresistens. Leptin regulerer sult og metabolisme. Leptinresistens → man spiser mere uden at blive mæt. Lav-GI kost modvirker dette.

Konklusion

En lav-carb diæt kan naturligt dæmpe sult og gøre kalorietælling overflødig – hvis man vælger de rigtige carbs og kombinerer med moderat kalorieindtag. Mange finder succes med tilgangen.

Ernæring