Højproteinkost og insulin: Hvorfor American Heart Association advarer imod

AHA anbefaler IKKE højproteinkost

Diæter som Atkins, Protein Power, Stillman begrænser vigtige næringsstoffer ved at fokusere på protein. Højt protein → insulinresistens → forstyrret glukosemetabolisme → blodsukkerabnormaliteter.

Insulins rolle

Hormon der sænker blodglukose. Ved stigende glukose → insulin stimulerer optag i lever/muskelceller → lagret glukose = energikilde. Kostændringer i karb/protein-forhold ændrer glukoseregulering (Layman m.fl., Human Nutrition and Metabolism 2003).

Ikke alle proteiner påvirker insulin ligesom

• Tre typer: Kødprotein, mælkeprotein, planteprotein.
• Øget mælkeprotein/højt diætprotein → øget insulinresistens hos børn.
• Soja/magert fisk → nedsætter insulinrespons + forbedret kolesterol (fisk).
• Konklusion: Variation i proteinkilder > fokus på mængde = sikrere kostvalg.

Anbefalet protein (RDA)

• Voksne USA: 0,8 g/kg kropsvægt.
• Børn: 9–20 g/dag; Voksne: 34–46 g/dag.
• Gravide/ammende: 71 g/dag.
• Børn har brug for mere pr. kg (bygger væv). Typisk amerikansk kost giver >RDA.

Højt protein og diabetes

Diabetes = for meget glukose + for lidt insulin/insulinresistens. Langvarigt højt protein:

• Raske: Høj glukose-stimeret insulinudskillelse + ikke-undertrykt glukoseproduktion i lever.
• Diabetikere: Nedsat insulinfølsomhed + øget insulin fra lever.
• Begge = problematiske reaktioner.

Overvejelser

• Højproteinkost ofte = højt mættet fedt (animalsk) → ↑ LDL ("dårligt" kolesterol) → hjertesygdom-risiko.
• Højt protein → øget urinproduktion → tab af mineraler (calcium) → nyresten (smertefulde).
• Kroppen taber 1,75 mg calcium pr. 1 g animalsk protein indtaget. Calcium i nyrer → stener.