Blanding af protein og kulhydrater: Påvirker det insulinresponsen gavnligt ved diabetes?

Insulinrespons – en balanceakt

Kulhydrater hæver blodglukose → insulin. Protein (aminosyrer) stimulerer *også* insulinsekretion (især leucin, lysin). Ved sunde giver protein + kulhydrat → højere insulin + lavere blodglukose (additiv effekt). Men ved type 2 diabetes er billedet mere komplekst.

Fødevarers insulinindeks (FII)

• Højst FII: Raffineret korn, slik, kartofler (store insulinsspids).
• Lavest FII: Nødder, bønner, proteiner (kød, fisk, æg, mejeri).
• Dette stemmer overens med anbefalinger: Vælg lavt GI/lavt FII fødevarer.

Protein-kilde betyder

• Valle (whey): Hurtig absorption → stor insulinrespons (kan gavne postprandialt glukose ved sunde / tidlig T2DM).
• Kasein: Langsom absorption → lavere, mere varig insulinrespons.
• Studie (Diabetes/Metab Res Rev 2007): Valle gav højere insulin og lavere glukose end kasein.

Kritisk forskel: Sunde vs. Type 2 diabetikere

Studie (Metabolism 2012): Ved T2DM øgede protein + kulhydrat *insulin-niveauet* efter måltid, men **forbedrede ikke blodsukkeret** – insulinvirkningen var nedsat (insulinresistens). Altså: Mere insulin ≠ bedre kontrol ved etableret T2DM.

Praktiske anbefalinger

• Inkluder protein i *alle* hovedmåltider (mætning, muskelvedligehold, lavere GI for måltidet samlet).
• Vælg magere kilder: Fisk, fjærkræ, æg, faldt mejeri, tofu, bønner, linser.
• Undgå store mængder valleprotein-isolat *som supplement* uden lægeråd – kan give unødvendig høj insulinbelastning.
• Fokus på **total kulhydratkvalitet og -mængde** frem for at "jage insulinsspids" med protein.
• Individuel tilpasning via diætist og blodsukkermønstre (CGM idealisk).

Protein er vigtigt – men "mere protein til kulhydrat" er ikke en magisk løsning ved insulinresistens.