|  | Sundhed og Sygdom >  | Sundhed | Ernæring

Hypokalæmi og diabetes: Insulins effekt på kalium og kliniske konsekvenser

Forbindelsen mellem insulin og kalium

Insulin stimulerer Na+/K+-ATPase → driver kalium fra blod ind i celler. Derfor sænker insulinbehandling p-kalium. Ved hyperinsulinæmi (type 2 diabetes tidlig, insulinterapi) kan det give hypokalæmi (< 3,5 mmol/L).

Epidemiologisk evidens

  • Flere populationsstudier (inkl. thiazid-diuretika studier) viser **omvendt korrelation** mellem p-kalium og blodglukose: Lavt kalium → højere glukose / højere diabetesrisiko.
  • Hypotese: Total kroppskalium påvirker insulinfølsomhed – lavt kalium → nedsat insulinsekretion og -virknings.

Årsager til hypokalæmi hos diabetikere

  1. Insulinterapi (især IV/hurtigtvirkende): Akut kaliumskift.
  2. Diuretika (tørretabletter): Hyppigt givet ved hypertoni/hjertesvigt → kaliumtab.
  3. DKA-behandling: Total kroppskalium er lavt; insulinbehandling fremkalder faldende p-kalium → kræver aktiv substitution.
  4. Opkastning/diarré, aldosteronisme, laksativa.

    5. Symptomer på hypokalæmi

    • Muskelsvaghed, kramper, træthed, fornemmelsesforstyrrelser.
    • Hjertet: Arytmier, QT-forlængelse, hjertestop (livsfarligt).
    • Ileus, polyuri (nyrer kan ikke koncentrere urin).

    Kliniske anbefalinger

    • Mål p-kalium ved: Insulinstart, dosisøgning, DKA, diuretikabehandling, symptomer.
    • Ved hypokalæmi: Kaliumsubstitution (oral/IV), justér diuretika, vurder insulin-dosis.
    • Ved hyperkalæmi: IV insulin + glukose er *akut* behandling – men overvåg p-glukose og p-kalium tæt (hver 30-60 min).
    • Undgå humaninsulin til hypo-korrektion hvis p-kalium allerede er lavt – brug oral glukose i stedet.

    Kaliumbalancen er en af de mest oversete, men kritiske parametre i diabetesplejen.

Ernæring