|  | Sundhed og Sygdom >  | Sundhed | Ernæring

Større mineraler vs. spormineraler: Mængde ≠ betydning

Klassificeret efter mængde i kroppen

  • Større mineraler (major): >5 g i kroppen. Calcium, fosfor, svovl, natrium, kalium, chlorid, magnesium.
  • Spormineraler (trace): <5 g. Jern, zink, jod, selen, kobber, mangan, fluor, krom, molybdæn.

Mængde ≠ vigtighed. Mangel på mikrogram af et sporstof kan være lige så skadelig som milligram-mangel på et stort mineral. Begge typer er kemisk uforgængelige.

Større mineraler – unikke roller

  • Alle opretholder væskebalance.
  • Calcium: Knogler, muskelkontraktion, blodkoagulation, hormoner, enzymer.
  • Natrium + kalium: Væskevolumen, muskelkontraktion, nervesignal, syre-base-balance.
  • Magnesium: Energi, muskelkontraktion, blodtryk, hjerte/lunger, forhindrer tandhuller (holder calcium i emalje).
  • Fosfor: Knogler/tænder (mest), energi.
  • Svovl: Bestånddel i aminosyrer (protein-byggesten).

Spormineraler med fastlagte anbefalinger

  • Jern: Hæmoglobin (røde blodlegemer) / myoglobin (muskler). Enzymer til aminosyrer, kollagen, hormoner, neurotransmittere.
  • Zink: Enzymaktivitet, immunitet, proteinsyntese, smag, sårheling, reproduktion.
  • Jod: Thyroxin (støstofskifte).
  • Selen: Antioxidant → cellebeskyttelse mod oxidativ skade.
  • Kobber: Hæmoglobin + kollagen komponent.
  • Mangan: Enzym-ko-faktor for diverse funktioner.
  • Fluor: Tandhuller-forebyggelse.
  • Krom: Insulin/energi samarbejde.
  • Molybdæn: Enzym-komponent.

Spormineraler med ukendte behov

Arsen, bor, nikkel, silicium, vanadium – nødvendige for livet, men optimale mængder ukendte.

Ernæring