Hvordan får mælk vitamin D? – Berigelsesprocesser og stabilitet
Få fødevarer indeholder naturligt meget vitamin D. Fra 1933 berigedes mælk i USA for at bekæmpe rickets. I DK er mælk frivilligt beriget (typisk 0,38 µg/100 mL = ~15 IE/100 mL).
Process: Hvorfor efter skumning?
- Råmælk → centrifugering → skummetmælk + fedt.
- Fedt tilsættes retur for 0,5%, 1,5%, 3,5% mælk.
- Vitamin D tilsættes EFTER skumning, FØR homogenisering. Årsag: D er fedtopløselig – ville ellers følge fedtfasen og give for meget i fedtmage, for lidt i skummetmælk.
- Homogenisering fordeler vitaminet jævnt i fettglobulerne.
Metoder
- Batch: Mål mængde i kar, tilsæt præcis. Lavt volumen, manuel.
- Kontinuerlig (inline): Måler flow i rør, doserer automatisk. Højt volumen, præcist.
Stabilitet
- Koncentrat (præmix) nedbrydes over tid – skal testes før brug.
- I færdig mælk: Stabil under holdbarhed (4–6°C, mørk). Ingen mærkbart tab.
- Råmælk: 5–40 IE/kvart naturligt (afhænger af foder/sol) – ikke regnet i berigelsesdosis.
Regulering (DK/EU)
Ifølge forordning (EU) 1170/2009 må mælk beriges med D3 til max 1,5 µg/100 mL (60 IE/100 mL). Mærkning: "Beriget med vitamin D".
Ernæring
- Sundhedsfordelene ved kalkun: Protein, selen, B-vitaminer, lavt mættet fedt
- Skridt efter en død i familien: Praktisk guide til en vanskelig tid
- Æggeblommer: En superhjerne-mad med cholin, B-vitaminer og protein
- Ressourcer til enslige gravide: WIC, ACF, NOSM og lokale netværk
- Hvordan for meget salt påvirker kroppens fysiologi: Fra væskebalance til hjertesvigt
- Årsager til lavt kalium hos kvinder: Spiseforstyrrelser, graviditet, nyresvigt
- Problemer for kollegestuderende der ikke træner: Vægt, socialt og karakterer
