|  | Sundhed og Sygdom >  | Sundhed | Ernæring

Hvordan får mælk vitamin D? – Berigelsesprocesser og stabilitet

Få fødevarer indeholder naturligt meget vitamin D. Fra 1933 berigedes mælk i USA for at bekæmpe rickets. I DK er mælk frivilligt beriget (typisk 0,38 µg/100 mL = ~15 IE/100 mL).

Process: Hvorfor efter skumning?

  1. Råmælk → centrifugering → skummetmælk + fedt.
  2. Fedt tilsættes retur for 0,5%, 1,5%, 3,5% mælk.
  3. Vitamin D tilsættes EFTER skumning, FØR homogenisering. Årsag: D er fedtopløselig – ville ellers følge fedtfasen og give for meget i fedtmage, for lidt i skummetmælk.
  4. Homogenisering fordeler vitaminet jævnt i fettglobulerne.

Metoder

  • Batch: Mål mængde i kar, tilsæt præcis. Lavt volumen, manuel.
  • Kontinuerlig (inline): Måler flow i rør, doserer automatisk. Højt volumen, præcist.

Stabilitet

  • Koncentrat (præmix) nedbrydes over tid – skal testes før brug.
  • I færdig mælk: Stabil under holdbarhed (4–6°C, mørk). Ingen mærkbart tab.
  • Råmælk: 5–40 IE/kvart naturligt (afhænger af foder/sol) – ikke regnet i berigelsesdosis.

Regulering (DK/EU)

Ifølge forordning (EU) 1170/2009 må mælk beriges med D3 til max 1,5 µg/100 mL (60 IE/100 mL). Mærkning: "Beriget med vitamin D".

Ernæring