Probiotika og mælk – fordele, børnebrug og anbefalinger

Probiotika («gode bakterier») findes primært i mælkebaserede produkter: yoghurt, fermenteret/ufermenteret mælk, dyrkede mejeriprodukter. Ofte tilsættes efter fermentation.

Probiotika i mælk

Californiens Mælkeråd: acidophilusmælk og fermenterede mejeriprodukter er de bedste kilder. WHO: stigende anbefaling fra sundhedsfagfolk om probiotika til børn/højrisikogrupper – især via mælk.

Kultiverede mejeriprodukter

Yoghurt, kefir (fermenteret mælkedrik) = gode kilder. Søg «live active culture»-mærke på yoghurt – garanterer levedygtige, gavnlige mælkesyrebakterier.

Fordele

• Tarmkanalens sundhed
• Allergimodstand
• Immunsystem
• Urogenitale kanaler
• Laktoseintolerans
• Begrænset potentiale mod kræft

Eksperter (Goldin/Tufts, O'Sullivan/Minnesota): mere forskning nødvendig for fulde fordele.

Probiotika til børn

• Mælkeråd: kan gavne immunudvikling.
• Britisk J. Dermatology: mødre der drak probiotisk mælk (uge 36 graviditet – 3 mdr. post partum) reducerede eksem-risiko hos barn med 40 %.
• WHO: probiotika kan have væsentlig virkning mod smitsomme sygdomme hos børn.

Hvordan og hvornår?

WHO: ved nyfødte kan probiotika blive livslange kolonisatorer. Mælkeråd: de fleste forbliver ikke i tarmen → tag dagligt. Anbefalet: 3½ kop yoghurt/acidophilusmælk dagligt (lavere niveauer kan hjælpe, men mangler stærk evidens).

Overvejelser

Konsulter læge ved start. Forskning pågår – resultater endnu ikke afgørende.