Søvnapnø: Typer, symptomer og alvorlighedsgrader
Søvnapnø er en tilstand, hvor åndedrættet under søvn bliver uregelmæssigt eller standser helt. Det er ikke normalt at have mange sådanne pauser i åndedrættet, men ved søvnapnø forekommer de hyppigt – hver på mindst 10 sekunder. Tilstanden inddeles i tre hovedtyper: obstruktiv, central og blandet (også kaldet kompleks). Desuden klassificeres sværhedsgraden som mild, moderat eller alvorlig, baseret på antallet af unormale åndedrætshændelser pr. time.
Obstruktiv søvnapnø – den mest almindelige form
Obstruktiv søvnapnø (OSA) rammer mindst 3 % af voksne kvinder og 10 % af voksne mænd i USA, og hyppigheden er steget de sidste to årtier. Her er luftvejen blokeret fysisk i næsen eller halsen under søvn. Mens vågen holder halsmusklerne luftvejen åben, slapper de af under søvn. Hvis de bløde væv i halsen kollapser, blokerer de luftstrømmen, hvilket forårsager åndedrætspauser.
Central søvnapnø – når hjernen «glemmer» at sende signalet
Central søvnapnø (CSA) er forskellig: her standser åndedrættet, fordi hjernen ikke sender signalet til at trække vejret. Der findes flere undertyper, f.eks. Cheyne-Stokes åndedræt (ofte forbundet med hjertesvigt), periodisk åndedræt (ses ved højere højder) og medikamentrelaterede former (fx narkotika eller sedativer). Nogle tilfælde har ingen kendt årsag.
Blandet (kompleks) søvnapnø
Blandet søvnapnø kombinerer obstruktive og centrale elementer. Den opstår ofte, når en patient med obstruktiv søvnapnø behandles med CPAP (positiv luftvejstryk) og derefter udvikler central søvnapnø som bivirkning. Tidligere kaldt «kompleks søvnapnø», nu ofte «behandlingsudviklet» eller «behandlingsresistent» søvnapnø. Hos ca. 90 % løser den centrale del sig selv; resten kan kræve justering af behandlingen.
Alvorlighedsgrader
- Mild: 5–15 hændelser pr. time (mest almindelig)
- Moderat: 15–30 hændelser pr. time
- Alvorlig: over 30 hændelser pr. time
Hvis du mistænker søvnapnø, bør du kontakte læge for undersøgelse og evt. henvisning til søvnklinik.
Ernæring
- Sædcelle-motilitet: Motion, livsstil og hormonbalance
- Radon: Den usynlige killer i danske huse – risici, måling og afhjælpning
- Kan fiskeolie og rød gær ris tages sammen? Ja – under lægeovervågning
- Højeste proteinholdige fødevarer
- Hvordan du ved, hvornår en plantarvorte er helt væk – efter kryokirurgi
- Sådan bruger du en Tanita vægt: Komplet brugervejledning
- Symptomer på protein- eller jernmangel: Træthed, muskeltab, bleghed – og hvem der er i risikozonen
