3 måder at håndtere IUD-problemer på

1. Kontroller din IUD regelmæssigt

Moderne IUD'er (intrauterine enheder) er langt sikrere end modellerne fra 1980'erne. Alligevel kan komplikationer opstå – hyppigst udvisning, hvor IUD'en spontant falder ud eller flytter fra pladsen. Risikoen er størst hos kvinder uden vaginal fødselsoplevelse eller hvis IUD'en blev indsat kort efter fødselse. Kontroller tråden mindst én gang månedligt (typisk efter menstruation). Er tråden kortere, længere eller usynlig, kan IUD'en have skudt sig. Brug en backup-metode (fx kondom) indtil lægeundersøgelse.

2. Vær opmærksom på graviditet – det kan ske

Der findes to hovedtyper: kobber-IUD og hormonell IUD. Kobber-IUD har en graviditetsrate på ca. 6–8 pr. 1.000 kvinder, hormonelle ca. 1 pr. 1.000. Selv om risikoen er lille, bør du være opmærksom på graviditetssymptomer. Bliver du gravid med IUD på plads, øges risikoen for abort eller for tidlig fødsel. Lægen vil ofte anbefale fjernelse (typisk efter 1. trimester), men selve fjernelsen kan medføre risici. Søg straks lægehjælp ved mistænkt graviditet.

3. Brug akronymet PAINS til at vide, hvornår du skal ringe til lægen

Husk PAINS som en hurtig kontrol:
P – Periode: Uregelmæssig eller uteblivende menstruation (især ved kobber-IUD).
A – Abdominal smerter: Menstruationskramper, smerter ved samleje eller generelle mavesmerter.
I – Infektion: Mistænkt vaginal infektion eller kønssygdom – IUD'er kan flytte infektion dybere op.
N – Ikke trivsel: Feber og sygdomsfølelse kan tyde på infektion.
S – Streng: Hvis trådene ikke sidder som de skal.
Et eller flere af disse symptomer kræver øjeblikkelig medicinsk vurdering.