Biosocial udvikling hos teenager: Biologi møder samfund

Biosocial udviklingsteori undersøger, hvordan gener, kemi og nervesystem påvirkes af det sociale miljø – og hvordan socialt tryk former biologiske processer. Fysisk, kognitiv, personligheds- og social udvikling deler alle et dynamisk samspil mellem biologi og miljø. Mens fysiske/kognitive indflydelser dominerer før puberteten, bringer puberteten unikke overvejelser om personlighed og social udvikling.

Biosocial interaktion

Modellen skaber ikke enkel årsag-virkning, men et dynamisk feedback-system. Forskelligt fra "to buckets"-modellen (natur vs. opdragelse som separate), ser interaktionisme biologi og samfund som integreret.

Barndommens indflydelse på ungdomsårene

Interaktionen er ofte forsinket – følge af langvarig eksponering. Udviklingen i teenageralder afhænger af betingelser fra prænatal fasen. Små prænatale effekter (giftstoffer, teratogene viruser) kan give store defekter senere. Stor del af biosocial udvikling er altså forsinket, ikke umiddelbar.

Psykosocial dværgisme

Tilstand hvor unger ikke når fuld fysisk udvikling på grund af alvorlig emocionel forsømelse/stress i barndom. Forskere mener, stress hæmmer væksthormon. Dr. Betty Adelson (*Dwarfism: Medical and Psychosocial Aspects*): det er et hormonmangel, der manifesterer i puberteten, rodfæstet i barndomsmiljø.

Samfund og menarche

Dr. Rose E. Frisch (*Female Fertility and Body Fat Connection*): Amerikanske/europæiske pigers første menstruation (menarche) sker næsten to år tidligere end for et århundrede siden. Ingen enkelt årsag fundet, men sociale faktorer interagerer med biologien: lavtfed kost, fedme, østrogenlignende kemikalier i plast, væksthormoner i mad, over-seksualiseret medieindhold.