Hvorfor stiger blodtrykket efter mad? Fedt, viskositet og kostråd

Blodtrykket måles som **systolisk/diastolisk** (mmHg) – tryk under hjertets sammentrækning / hvile. Normotoni: <120/80. Postprandialt (efter måltid) blodtryksstigning er fysiologisk i vis grad, men **store fedtfulde måltider** kan give klinisk relevant stigning.

Mekanisme: Fedt → viskositet → modstand → tryk

1. Måltid rigt på mættede fedtsyrer/triglycerider → kylomikroner i blod (postprandial lipemi).
2. Øget blodviskositet (tykkelse) → øget modstand i mikrokredsløbet.
3. Hjertet pumper hårdere for at opretholde iltforsyning → **systolisk stigning**.
4. Endotelfunktionen påvirkes negativt (mindre NO-produktion) → vægstivhed.

Evidens

Osaka City University-studie: sunde mænd, højt-fedt måltid → signifikant systolisk stigning 5 timer efter. Samme mænd, lavt-fedt måltid → ingen stigning. Fedtfattige måltider kan endda **sænke** blodtryk (polyfenoler, kalium, magnesium, lavt natrium).

Kostråd til stabil blodtryk

• Medsy/DASH-kost: Frugt, grøntsager, fuldkorn, fiske, nødder, olivenolie, lavt mættet fedt/natrium.
• Fiber (25–30 g/dag):** Binder galle/syre, sænker kolesterol, stabiliserer blodsukker.
• Omega-3 (fisk 2×/uge): Antiinflammatorisk, forbedrer endotel.
• Undgå:** Transfedt, dybfriteret, rødt kød i store mængder, forbehandlede varer, ekstra salt.
• Alkohol:** Max 7/14 enheder (kvinder/mænd) ugentligt – øger blodtryk doseafhængigt.

Praksis-tip

Mål blodtryk **før** måltid (nüchternt) for at få basal værdi. Postprandial måling kun relevant ved mistanke om postprandial hypotoni (ældre/diabetikere) eller ved undersøgelse af fedtindholds-effekt.