Primær anastomose ved tarmkirurgi: Procedure, alternativer (stomi) og risici

Primær anastomose er kirurgisk genforbindelse af to sunde tarmender efter fjernelse af sygt væv (kolectomi). Ofte anvendt ved tyktarmsygdomme.

Indikationer til kolectomi

• Divertikulitis (udbukninger, risiko for perforasjon).
• Ulcerøs colitis (betændelse af slimhinde).
• Crohns sygdom (hele tyktarmens lag).
• Tyktarmskræft.

Kolectomi-typer

• Total (hele tyktarmen) eller segmentær (syge del).
• Åben operation eller laparoskopisk (nøglehuls).

To muligheder for genoprettelse af tarmfunktionen

A) Kolostomi (ofte midlertidig)

Tarmens ende føres ud gennem mavevæggen -> stomi. Afføring samles i pose. Kan være socialt belastende, men sikker.

B) Primær anastomose (permanent genforbindelse)

De to sunde ender synes/klæmmes sammen. Fordele: Ingen stomi, normal afføring, bedre livskvalitet. Risiko: Lækage fra anastomos -> peritonitis, sepsis, død. Hvis lækage -> reoperation (sekundær anastomose).

Valget

Ved planlagt operation: Afvejning af risiko for lækage vs. livskvalitet uden stomi. Ved akut/ nød-operation: Ofte midlertidig stomi nødvendigt. Beslutning tages i samarbejde kirurg-patient.