Unormale EKG-bølger: Betydning, diagnostik og risici

EKG-principper

Elektrokardiogram registrerer hjertets elektriske aktivitet via 12-15 ledere (elektroder på bryst, arme, ben). Ikke-invasivt, smertefrit.

Målte parametre

• Hjertefrekvens (takykardi >100, bradykardi <60).
• Rytme (sinus, flimmer, flutter, ekstrasystoler).
• Bølgeformer: P-bølge (atrial depolarisation), QRS-kompleks (ventrikulær depolarisation), T-bølge (ventrikulær repolarisation), ST-segment, QT-interval.

Vigtige unormale fund og betydning

• Høj T-bølge (hyperakut): Tidligt myokardieinfarkt (STEMI).
• ST-hævelse: Akut infarkt (STEMI) eller perikarditis (diffus, konkav).
• ST-sænkning: Ischæmi, hypertrofi, digoxin-effekt.
• Patologisk Q-bølge: Tidligere infarkt (Q-våben).
• Forlænget QT: Arytmirisiko (torsade), medfødt eller medikamentøst.
• Forstørret P-bølge: Venstre atrial forstørrelse (mitralklap).
• Høj QRS-spænding / axis deviation: Hypertrofi, bundle branch block.

Diagnostisk værdi

EKG kan påvise: Arytmier, klapsygdomme, KHK (ischæmi/infarkt), hypertrofi, elektrolytforstyrrelser, medikamentøse effekter (beta-blokkere, digoxin, antiarytmika).

Risici

• Rutinemæssigt EKG: Ingen risici, ingen strøm til patient.
• Belastnings-EKG: Lille risiko for arytmi, ischæmi, infarkt under test – overvåges af læge.

Konklusion

EKG er hjørneesten i kardiologisk diagnostik – billigt, hurtigt, uundværligt.